Kvinde holder sig for maven
© iStock

3 ting, du har fået fortalt om din krop, som slet ikke passer

Nogle ting har man hørt så mange gange, at man bare ender med at tro på det.

8. januar 2017 af Anna Sjøstrøm

Gennem årenes løb er vi blevet fortalt en hel del forskellige ting om vores kroppe. Og selvom nogle af dem virker for utrolige til at være sande, så tror vi på dem. De små, sjove facts er nemlig blevet gennemtærsket så mange gange, at det jo nærmest være sandt. Men du tager garanteret fejl med nogle af dem, og derfor kan det være en rigtig god ide at læse med her.

1. Urin er sterilt

Det er meget muligt, at dit tis kan se klart og rent ud, men det betyder nødvendigvis ikke, at det er det. Tværtimod. Et studie fra Loyola Universitet Chicago har nemlig fundet ud af, at kvinders tis indeholder minimum 85 forskellige slags bakterier. 

2. Når man barberer sig, bliver hårene tykkere og mørkere

Forkert igen. Det er synet, der bedrager. Hårene på kroppen bliver hverken tykkere eller mørkere, når de gror ud igen efter barbering. Det ser bare sådan ud, fordi hårene, efter at være blevet barberet ind til huden, vokser direkte ud, og derfor ser tykkere og mørkere ud.

3. Væk aldrig nogen, der går i søvne

Helt tilbage fra barndommen er mange blevet lært, at det kan være decideret farligt at vække nogen, der går i søvne. Skulle du tilfældigvis bo sammen med en, der har tendens til at gå i søvne, så skal du altså ikke være så bekymret for at vække vedkommende. Der findes nemlig ingen eksempler på, at det skulle være skadeligt. Tværtimod befinder de sig jo netop i en sovetilstand, der gør, at det meget vel kunne være klogt at hjælpe dem i seng, for at undgå at de faldt eller gik ind i noget.

Sådan får du succes med dit løb

Måske er du interesseret i...