Læs også

Kiwi

Syltede kiwier med ingefær og enebær

Tilbehør

1. januar 2012 af I FORM

500 g rørsukker
12 enebær
Saften fra 1 citron
½ dl æbleeddike
500 g mini-kiwier
4 skiver ingefær


Tilberedning

Bland sukker, enebær, citron og æbleeddike, og kog det op. Kom kiwier i, og lad disse koge med ved svag varme 2 min. Hæld på rene Atamonskyllede glas, og læg skiver af frisk ingefær øverst. Luk glasset, afkøl, og stil det i køleskab. De syltede kiwier holder sig i en måned. Vil du have længere holdbarhed, tilsætter du et konserveringsmiddel. Lagen bliver lidt tyk og kan fint bruges som sirup til desserter og is. I stedet for mini-kiwier kan almindelige kiwier bruges, de skal dog skrubbes, eller skrælles, og skæres i kvarter først. De syltede kiwier kan bruges til ost, fisk eller fjerkræ.

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...