Skål med hummus af rødbede
© wichmann+bendtsen

Rødbede-hummus

Du kender helt sikkert den klassiske hummus, der er lavet på kikærter. Men har du prøvet en rødbede-hummus? Rødbeden giver hummussen et smukt, rødligt sker - og så er den tilmed super sund på kostfibre og C-vitamin. Velbekomme.

10. oktober 2017 af Signe Leth

Rødbede-hummus med græsk yoghurt

4 pers.

200 g rødbeder
1 dåse kikærter, drænet og skyllet
1½ spsk. tahin, sesampasta
2 spsk. citronsaft
2 spsk. olivenolie
1-2 fed hvidløg, knust
½-1 tsk. spidskommen
1/3 tsk. havsalt
Sort peber, friskkværnet


Til anretning:

1 spsk. græsk yoghurt
5 pistacienødder, grofthakkede
½ tsk. olivenolie
Mynteblade

Sådan laver du hummus af rødbede

  • Skræl rødbederne, pak dem ind i stanniol, og bag dem i ovnen ved 180 gr. i 45 min., til de er godt møre.
  • Blend de afkølede rødbeder sammen med de øvrige ingredienser, indtil du har en lækker, cremet hummus.
  • Smag til, og anret hummussen med græsk yoghurt, pistacienødder, dryp af olivenolie og friske mynteblade. Servér den sammen med et godt brød.

Slip for rødbedefingre:

Rødbedens flotte farve er flottest på rødbeden – ikke på dine fingre! Tag derfor et par engangshandsker på, når du skræller og snitter den. Beskyt evt. dit skærebræt med en frysepose.

Derfor skal du spise rødbeder.

Næringsindhold pr. person (uden brød)

Energi: 243 kcal
Protein: 9,5 g
Fedt: 12,3 g
Kulhydrat: 26,4 g
Kostfibre: 5,2 g

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...