Opskrift på varm kakao med chili

Er du chokoman? Så er der godt nyt, for din yndlingslast er nemlig sundere end du tror. Prøv denne opskrift på varm kakao med chili.

26. december 2015

Varm kakao med chili og kanel

1½ dl mandelmælk (eller minimælk)

½ vaniljestang

1 rød chili befriet for kerner

1 nip kanel

Ca. 30 g god chokolade

 

Sådan laver du varm kakao

  • Bring mælk, vaniljekorn og chili i kog.
  • Tag gryden af, og pisk chokoladen i, til den er helt smeltet.
  • Lad det hele hvile ca. 5 minutter, og hæld drikken igennem en sigte.
  • Nyd den, som den er, eller med en lille klat flødeskum på toppen.

 

Mørk chokolade tæller næsten som en grøntsag

  • Vælg mørk chokolade: Gå efter chokolade med en høj kakaoprocent – minimum 60. Det er nærmest en grønsag! Kakaobønnerne er ansvarlige for alle chokoladens gode egenskaber
  • Drop den sukkerfri: Der er sjældent mange kalorier at spare, så nyd hellere den ægte vare.
  • Spis den som aftensnack: Al chokolade er kalorierig, men ofte er det bare lige smagen, vi må have. Den kan du også få ved at lade chokolade indgå som en lille del af din aftensnack i stedet for at kværne en hel pakke, fx: En skive rugbrød med et stykke pålægschokolade. En portion skyr med mandler, bær og et par hakkede chokoladestykker. En banan trukket på pind, dyppet i mørk chokolade og frosset ned. En flødebolle

 

Måske er du interesseret i...