Alle I FORM-kurens retter indeholder samme mængde kalorier, nemlig 250.

Hotte salatwraps med kylling & skyr

Spis et lækkert mellemmåltid, hvor salaten fungerer som en wrap om krydret kylling og skyrcreme.

14. november 2013 af I FORM

I FORM-kuren

Til 1 person

  • 80 g kyllingeinderfilet
  • 1 tsk. ekstra jomfruolivenolie
  • Havsalt og friskkværnet sort peber
  • 50 g hjertesalat
  • 50 g San Marzano-tomater
  • 10 g rødløg
  • 1 tsk. ekstra jomfruolivenolie
  • 50 g skyr
  • 1 tsk. koldpresset rapsolie
  • 50 g blomkål
  • 5 g ingefærrod
  • Lidt citronsaft


Sådan gør du

  • Steg kyllingeinderfileterne i 1 tsk. olivenolie. Krydr med salt og peber.

  • Skyl og tør salatbladene.
  • Skær tomatkødet (kernerne fjernes) i små tern og rødløg i bittesmå tern, og bland disse to ting med 1 tsk. olivenolie. Krydr med salt, peber og lidt citron.
  • Rør skyr med rapsolie, groftrevet blomkål og fintrevet ingefær. Smag til med salt, peber og citron.

  • Anret salatbladene/salatbådene med kylling, tomatsalsa og skyrcreme.

Sunde ambitioner for 2018? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor ofte spiser du kød?


I FORM anbefaler