Slank livret: Pandekager med fyld af kylling, gulerødder og avocado

En slankende livret med masser af smag!

22. oktober 2010 af I FORM

1 person

-Dej:
1 dl groft speltmel
1 dl vand
¼ tsk. salt
½ æggehvide


-Fyld
100 g kyllingefilet
½ tsk. olivenolie
½ tsk. kraftig karry
Salt og peber
100 g fennikel
100 g gulerod
50 g avocado
2 små cherrytomater
¼ rød peberfrugt
3-4 hjertesalatblade
1 spsk. Cultura

Tilberedning

Rør mel, vand, salt og æggehvide sammen. Lad dejen stå 20 min. Tag dejen, og tørsteg så 2-3 tynde pandekager på en slip let-pande.

Skær kyllingefileten i mindre stykker, og vend i salt, peber og karry. Steg fileten i olivenolie i 3-4 min. Høvl fennikel og gulerod med en tyndskræller, og skær avocadoen i små tern. Dryp avocadoen med eddike eller citron, så den ikke misfarves. Skær tomaterne i kvarter, og peberfrugten i tern.

Læg lidt af alt og et par salatblade på en pandekage, dryp med Cultura, saml, og spis.

Sunde ambitioner for 2018? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor ofte spiser du kød?


I FORM anbefaler