Røræg med svampe og frugtsalat

Morgenmad

14. juli 2015 af I FORM

1 person

1 æg
Salt
Peber
200 g bl. svampe
5 g olivenolie
½ løg
1 dl bredbladet persille
125 g melon
125 g jordbær
2 spsk. Cultura
10 g græskarkerner


Tilberedning

Pisk ægget sammen med salt og peber. Rens svampene, og del dem i kvarter. Rist dem på en pande i lidt olie sammen med salt og peber. Tilsæt nu hakket løg. Når svampe og løg har sluppet væden, drysses med hakket persille, der lige steger med 1 minut, før det hele tages af panden. Ægget røres forsigtigt sammen ved middelvarme på panden, til det stivner let. Melon og jordbær skæres i mindre stykker og anrettes for sig medlidt Cultura over og hakkede græskarkerner. Anret røræg med svampe, og drys evt. med ekstra persille.

  • Du træner faktisk ikke:

    Skal du holde hus med dine kalorier, kan du spare en del fedtkalorier ved at droppe de hakkede græskarkerner. Prøv også at begrænse mængden af olivenolie for at nedbringe fedtindholdet yderligere.


  • Du træner hårdt og meget:

    Skær noget mere frugt for at løfte den relativt sparsomme kulhydratmængde og på den måde fylde depoterne. Det er særlig fordelagtigt, hvis dagen byder på en god gang konditionstræning.

Sunde ambitioner for 2018? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor ofte spiser du kød?


I FORM anbefaler