Skærebræt med vafler og tilbehør
© Mikkel Adsbøl

Spinatvafler med laks

Denne charmerende frokost er super sund og smager samtidig virkelig godt. Velbekomme!

5. oktober 2016 af Majbritt Louring

Spinatvafler med laks 

5 stk. vaffelplader 

Vafler

50 g frisk spinat
3 æg
120 g hytteost

2 spsk. fiberHUSK

½ tsk. salt

1 tsk. bagepulver
Rapsolie til stegning

Tip: Du kan erstatte spinaten med fx fintrevet gulerod eller rødbede. 

Tilbehør
2 æg eller 4 vagtelæg
175 g varmrøget laks
Frisk dild
50 g skyr
50 g ricotta
Saften fra 1 limefrugt
Salt og peber
Friske spirer

Sådan laver du spinatvafler med laks

  • Tænd vaffeljernet, og lad det varme op, mens du laver dejen.
  • Kom alle ingredienser i en blender, og blend dem godt sammen.
  • Kom lidt olie på vaffeljernet, og tilsæt 2 spsk. dej midt på jernet. Luk vaffeljernet. Lad vaflen stege nogle minutter, før du åbner vaffeljernet. Fortsæt, indtil du har brugt al dejen. 
  • Stil vaflerne til side, og læg stanniol over, så de holder sig lune.
  • Kog æggene. Hvis det er almindelige æg, koges de i ca. 7 minutter, er det vagtelæg, koges de i ca. 4 minutter. Pil æggene, og del dem.
  • Pluk laksen til mindre stykker. 
  • Hak dilden. 
  • Rør skyr sammen med ricotta, limesaft, dild, salt og peber.
  • Anret en plade vafler med stykker af laks, halve æg, friske spirer og dildcreme. Drys med lidt salt.
Næringsindhold pr. vaffelplade
Energi: 236 kcal 

Protein: 19,7 g
Fedt: 15,6 g 
Kulhydrat: 5,9 g
Kostfibre: 2 g

Derfor er retten så sund

Laks er spækket med omega-3-fedtsyrer, der får mængden af sundhedsfremmende bakterier i tarmen til at stige.

Sunde ambitioner for 2018? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor ofte spiser du kød?


I FORM anbefaler