Hønsesalat på ristet rugbrød

Frokost

14. juli 2015 af I FORM

1 person

100 g kogt hønsekød
20 g blegselleri
10 g radiser
20 g agurk
2 spsk. karse
1 spsk. purløg
1 spsk. rygeost (5 %)
3 spsk. Cultura
Salt
Peber


Tilbehør:

15 g syltede agurker
10 g semidried tomater
60 g rugbrød


Tilberedning

Skær kogt hønsekød i tern. Hak blegselleri, radiser og agurk fint. Klip karse, og hak purløg. Arranger så råvarerne på en tallerken. Rør rygeost og Cultura sammen, og smag til med salt og peber, og læg denne dressing ved siden af, så man selv blander. Rist rugbrød til, og server. Suppler evt. med små syltede agurker og semidried tomater.

  • Du træner faktisk ikke:

    Vil du gerne holde hus med dit kalorieforbrug, er det en god idé at spare på brødet. Nøjes du fx med en halv skive rugbrød, har du i et snuptag kompenseret for dit lavere kaloriebehov.


  • Du træner hårdt og meget:

    Du har sikkert brug for flere kulhydrater for at kunne fylde dine depoter op igen, og det løser du nemt ved at riste en ekstra skive brød. Lav evt. også noget mere kylling, hvis træningen har været lang og hård.

Sunde ambitioner for 2018? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor ofte spiser du kød?


I FORM anbefaler