Bokse med grønt
© Wichmann+Bendtsen

Asiatisk boks fyldt med proteiner

Gør madpakken til en eksotisk og spændende oplevelse på kun 10 minutter.

28. april 2016 af Anne Larsen

Asiatisk boks 

1 person

50 g udblødte og kogte kikærter (svarer til 25 g rå), fra aftenen før eller fra en dåse
Havsalt
50 g edamamebønner
Koldpresset rapsolie
100 g aspargesbroccoli/fintskåret broccoli eller blomkål
1 æg
1 gulerod
100 g kinaradise
1 kiwi
50 g jordbær – eller anden frugt

Peanutdressing
2 tsk. peanutbutter
1 tsk. olie: sesamolie, rapsolie eller olivenolie
1 tsk. soja
½ tsk. riseddike
Limesaft
Kværnet sort peber

Sådan laver du en asiatisk boks

  • Rist kikærterne på en tør pande, og drys med salt (du kan evt. krydre med hvidløg og chili).
  • Giv edamamebønnerne et kort opkog med dryp af rapsolie og salt, og lad dem afdryppe i en sigte. Kom kålen i samme kogevand, og giv dem et minut.
  • Lad dem afdryppe i en sigte.
  • Kog ægget 7 minutter.
  • Skræl og skær gulerod, kinaradise, kiwi og jordbær.
  • Kom det hele i et par bokse med rum i.
  • Rør dressingen, og smag til med salt og peber.

Næringsindhold i asiatisk boks pr. person
Energi: 478 kcal
Protein: 26,5 g
Fedt: 22,4 g
Kulhydrat: 50,3 g
Kostfibre: 13,8 g

 

Sunde ambitioner for 2018? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor ofte spiser du kød?


I FORM anbefaler