Du kan roligt tage en ekstra portion dessert...

Regnbue-rawkage med rødbede og græskar

Dessert i regnbuens farver behøver ikke komme fra et syntetisk is-bæger. Her er opskriften på en sund regnbue-rawkage med rødbeder og græskar som fyld.

11. oktober 2016 af I FORM

Regnbue-rawkage

16 personer

Bund

200 g bagte hasselnødder
12 friske dadler (husk at tage stenene ud)
2 spsk. kakaopulver
1 lille knivspids salt
½ tsk. vaniljepulver

Gul ostecreme

500 g mascarpone
70 g smeltet kokosolie
2 store spsk. skyr
1/8 tsk. stevia
½ tsk. vaniljepulver
80 g hokkaido-græskar (kød)

Lyserød ostecreme

150 g af ostecremen (inden hokkaido kommer i!)
2 store spsk. skyr
1 tsk. rødbedekrystaller (Rødbedekrystaller er lavet af vakuumtørret rødbedesaft, de forhandles hos Matas eller kan købes på nettet)

Pynt

Evt. frysetørrede og friske bær samt rødbedekrystaller


Sådan gør du

Bund

  • Put hasselnødder og kakao i en foodprocessor. Hak begge dele i små stykker. Kom herefter resten af ingredienserne i, og lad det køre sammen til en ensartet masse.
  • Tryk dejen ens­artet ud i en lille springform.

Gul ostecreme

  • Bag hokkaido-græskarret i 35-40 min. ved 200 grader i ovnen. Tag kødet ud med en ske, og afkøl det.
  • Put mascarpone, skyr, stevia og vaniljepulver i foodprocessoren, og bland det til en ensartet masse. Tilsæt den smeltede kokosolie.
  • Tag 150 g af cremen, og sæt den til side til det lyserøde lag.
  • Blend herefter græskarret sammen med resten af ostecremen.
  • Hæld cremen over daddelbunden, og sæt springformen i fryseren.
  • Imens laver du det lyserøde rødebedelag.

Lyserød ostecreme

  • Hæld de 150 g ostecreme op i blenderen. Tilsæt skyr samt rødbedekrystaller, og blend det sammen.
  • Når spring­formen med daddelbund og det gule lag har været i fryseren i minimum 10 min., tages den ud, og rødbedecremen hældes over.
  • Sæt hele kagen i fryseren i 1-2 timer, tag den ud, sæt den i køleskabet, og lad den stå minimum 1 time inden servering.
  • Kagen kan fryses igen, hvis der er en rest tilbage.

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...