Søde trøfler med hindbærpuré og spiritus. Dyppet i chokolade og rullet i kakao.

Hindbærtrøfler

Den intense smag af gode råvarer gør det nemmere at nøjes med lidt, fordi dine smagsløg hurtigere bliver tilfredsstillet.

6. juni 2010 af I FORM

30 stk.

1 dl hindbærpuré
1/2 dl sukker
200 g lys chokolade
10 g usaltet smør
Kakao
Evt. eau de vie framboise
Evt. chokolade til overtræk


Tilberedning

Lav hindbærpuré ved at purere frosne hindbær meget fint gennem en sigte. Bring hindbærpuré og sukker i kog.

Hak chokoladen fint, og hæld nu den varme frugtmasse ned i chokoladen i en tynd stråle, mens du rører, så massen ikke skiller. Når den er fingervarm, røres små smørtern i, og den smages evt. til med spiritus.

Efter let afkøling trilles massen til kugler, som herefter rulles i kakao. Kuglerne kan også dyppes i smeltet chokolade og bagefter rulles i kakao, når chokoladen næsten er størknet.

Sunde ambitioner for 2018? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor ofte spiser du kød?


I FORM anbefaler