choko-banan-pandekager med jordbær
© wichmann+bendtsen

Choko-banan-pandekager med jordbær

Forkæl din søde tand med disse skønne og sunde pandekager.

10. februar 2017 af Signe Leth

Choko-banan-pandekager med chokoladesauce og jordbær

2 personer

Pandekagedej (10 minipandekager):

2 æg

1 banan, helst godt moden og med brune prikker

2 dl grovvalsede havregryn

2 spsk. skyr

1½ spsk. kakaopulver

½ tsk. vaniljepulver

½ tsk. kanel

¼ tsk. bagepulver

¼ tsk. natron

10 g mørk chokolade 70 %, hakket

Chokoladesauce:

1 spsk. kokosolie, smeltet

1 spsk. kakaopulver

½ spsk. akaciehonning

Toppings:

½ banan

5 jordbær

Sådan laver du choko-banan-pandekager

  • Blend alle pandekageingredienserne undtagen chokoladen, indtil det hele er godt blandet, og du har en jævn pandekagedej. 
  • Lad dejen hvile i 5-10 minutter.
  • Opvarm en pande. 
  • Hæld en lille klat pandekagedej på panden - de må gerne være ret små!
  • Top med det samme hver pandekage med en lille smule hakket chokolade.
  • Steg pandekagen, indtil den begynder at boble let og er gylden på undersiden. 
  • Vend den, og giv den et ekstra minuts tid. 
  • Gentag, indtil du har brugt al pandekagedejen.
  • Lav chokoladesaucen ved blot at røre kokosolie, kakaopulver og akaciehonning sammen. 
  • Anret pandekagerne med chokoladesauce, jordbær og banan i skiver.

Her finder du mange flere opskrifter på sunde og lækre pandekager. Selv tak! 

Næringsindhold pr. person :

Energi: 460 kcal
Protein: 14,9 g
Fedt: 19,7 g
Kulhydrat: 60,6 g
Kostfibre: 8,7 g

Sådan får du succes med dit løb

Måske er du interesseret i...