Hindbærkage

Fine små hindbærkager til dessert eller en hyggelig eftermiddag

3. januar 2009 af I FORM

6 stk.

1 æg
40 g sukker
30 g marcipan
40 g hvedemel
½ citron


Fyld:

100 g hindbær
1 tsk. sukker


Pynt:

Flormelis
Hindbær


Tilberedning

Pisk æg og sukker i 10 min. Riv marcipanen fint, og rør den i. Fold nu hvedemel i sammen med revet citronskal og saft. Fordel dejen i smurte kagebunde (eller i én stor), og bag så enten i 10 min. ved 200 grader eller i 30 min. ved 180 grader, hvis den er stor. Kagen flækkes, når den er kold, og smøres med mosede hindbær rørt op med sukker. Sigt flormelis hen over kagen, skær friske bær i skiver, og pynt med dem.

Tips:
Kagen kan fryses, men vent med fyldet, til den skal spises.

  • Du træner faktisk ikke:

    Når du holder regnskab med dine kalorier, har du kun plads til få søde sager. Disse små snitter er et relativt sundt alternativ til andre typer bagværk, fordi der ikke er fedt i.


  • Du træner hårdt og meget:

    Bærrenes antioxidanter kan være med til at nedsætte din muskelømhed efter træning. Spis gerne en tyk yoghurt til, for den giver dig noget mere protein, så du kan få sat skub i musklernes restitution efter hård træning.

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...