hjemmelavede fastelavnsboller

Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have

Opskrift: Fastelavnsboller

Troede du ikke du kunne tillade dig at spise fastelavnsboller i år? Selvfølgelig kan du det. Bag dem selv og slip for balladen! Få opskriften på tre slags skønne fastelavnsboller her.

17. februar 2017 af I FORM

9 fastelavnsboller

1 dl lun skummetmælk
35 g gær
3 spsk. lys rørsukker
1 æg
1 spsk. valnøddeolie, alternativt solsikke-, sesam- eller mandelolie
250 gram økologisk hvedemel
Lidt kold kaffe til pensling

3 slags fastelavnsbollefyld

Creme:
2 æggeblommer
3 spsk. lyst rørsukker
1 spsk. hvedemel
Korn af en stang vanille
2 dl skummetmælk

eller

100 gram marcipan

eller

5 finthakkede fyldte svesker


Pynt til fastelavnsboller

Smeltet chokolade med højt kakaoindhold, fx Valrhona

Sådan laver du fastelavnsboller

  • Evt. creme laves først. Bland ingredienserne i en kasserolle og varm dem langsomt op, mens der piskes. når cremen er begyndt at koge og bliver tyk, tages den af varmen.
  • Gæren røres ud i den lune mælk, bland resten af ingredienserne i, og ælt dejen, til den er blank.
  • Rul den ud til et kvadrat på et melet bord, og del igen dette i ni kvadrater.
  • Fyld uanset art fordeles midt på de ni kvadrater, og de foldes og lægges på bagepapir/plade på sammenfoldningen.
  • Fastelavnsbollerne hæver med klæde over i 45 minutter.
  • Fastelavnsbollerne pensles med kold kaffe og bages i ovnen ved 220 grader i ca. 10 minutter. Pynt med smeltet chokolade.'

Kcal per 100 gram
Med creme: 252 kcal
Med svesker: 302 kcal
Med marcipan: 343 kcal

Sådan får du succes med dit løb

Måske er du interesseret i...