Brownie med lakrids og sommerblomster

Forkæl dine gæster med en skøn brownie smagt til med lakrids og spiselige blomster.

2. juli 2014 af I FORM

16 stk.

200 g mørk chokolade, 70 %
250 g smør
4 æg
60 g lyst rørsukker
150 g brunt farin
40 g kakao
4 spsk. fint lakridspulver
150 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
Topping: spiselige blomster


Sådan gør du

  • Smelt chokolade og smør, og lad det afkøle lidt.
  • Pisk æg med de to slags sukker grundigt, til massen er skummende. Bland de to masser.
  • Rør kakao og lakridspulver i og herefter mel og bagepulver.
  • Hæld massen i en bageform med bagepapir, ca. 20 x 20 cm. Bag kagen ved 160 grader i ca. 45 minutter.
  • Tag kagen ud, og lad den afkøle.
  • Skær kanterne fra, og skær kagen i 16 brikker.
  • Pynt med spiselige blomster.


Tip

Bag kagen dagen før, og opbevar den på køl.
På samme måde kan du også lave de forskellige cremer og dressinger dagen før.

Sådan får du succes med dit løb

Måske er du interesseret i...