Banan-kanel-kage med abrikoser

En himmelsk lille kage med lækkert fyld og kun 160 kalorier!

22. august 2016 af I FORM

12 stk.

15 g gær
1½ dl mælk
½ dl vand
½ æg
1 tsk. olivenolie
½ tsk. salt
1 tsk. sukker
150 g groft speltmel
150 g hvedemel


Fyld:

15 g smør
2 bananer
100 g tørrede abrikoser
20 g farin el. muscovadosukker
1 spsk. kanel
1 usprøjtet appelsin
2 spsk. fl. honning



Tilberedning

Opløs gæren i lunet mælk. Kom vand, æg, olie, salt, sukker og speltmel i dejen, og kom så hvedemelet i herefter, mens du ælter til en glat dej. Lad den hæve i 1 time tildækket. Slå ned, og rul ud til et rektangel på 25 x 30 cm. Pensl med en smule smeltet smør. Kom tynde skiver banan i en skål med hakkede abrikoser, sukker, kanel og revet appelsinskal. Kom det over dejen, og rul til en roulade. Skær i 12 tykke skiver, og sæt dem i muffinsforme. Lad dem efterhæve 30 min., og bag ved 200 grader i 20 min. Under bagningen pensles hvert 5. min. med honningen. Serveres lune og kan også fryses ned.

  • Du træner faktisk ikke:

    Kagen er sund og fedtfattig, men hvis du ikke træner og gerne vil holde vægten, er kalorieindholdet i overkanten. Men snup bare et halvt stykke.

  • Du træner hårdt og meget:

    Har du trænet hårdt, har du godt gavn af at supplere med lidt proteiner til dine restituerende muskler. Det kan du gøre ved at spise lidt mager yoghurt til. 

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...