Mini-kyllingburger

Mangler du ideer til næste grillaften, så prøv disse glutenfri mini-kyllingeburgere med grillet avocado og portobello-top.

19. juni 2016 af Michelle Kristensen

Kyllingburger med avocado

8 stk.

8 grønne salatblade
½ rødløg
½ avocado

Kyllingebøffer

300 g hakket kyllingefars
200 g fintrevet pastinak
½ hakket forårsløg
1 tsk. finthakket rød chili
2 fed hakket hvidløg
1 lille håndfuld frisk basilikum
1 tsk. salt
½ tsk. peber

Burgerboller

16 små portobellosvampe (eller 8 skiver groft brød)

Ketchup

1 dåse tomatpuré (140 g)
4 spsk. flåede tomater
½ fed finthakket hvidløg
1 tsk. stærk dijonsennep
¼ tsk. havsalt


Sådan laver du kyllingburger

  • Rør ketchuppen sammen.
  • Skær grønsagerne i de ønskede størrelser.
  • Rør farsen sammen, og form 8 små bøffer.
  • Grill dem i 6-10 min., alt efter hvor varm din grill er. Husk at vende dem undervejs.
  • I de sidste 2 min. af grilltiden kommes de hele renbørstede svampe og avocadoen i skiver ligeledes på grillen.
  • Læg burgerne sammen.
  • Vil du bruge brød som bolle, kan du grille tyndt skåret groft brød.

Sunde ambitioner for 2018? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvilken distance drømmer du om at løbe i år?


I FORM anbefaler