Slank livret: Spaghetti bolognese

Spaghetti bolognese er en klassiker. Denne slanke version mætter så godt, at du med god samvittighed kan skære ned på mængden af pasta.

12. november 2010 af I FORM

1 person

75 g fuldkornspasta
1 tsk. olivenolie
100 g hakket magert oksekød (6-10 %)
½ hakket løg
1 hakket fed hvidløg
1 gulerod i små tern
1 courgette i små tern
100 g selleri i små tern
1½ spsk. balsamico
½ dåse hakkede flåede tomater
3 hakkede soltørrede tomater
Salt og peber
Frisk basilikum og timian


Tilbehør
Salat med buketter af dampet broccoli med lidt Cultura-dressing.


Tilberedning

Rens og istandgør grønsagerne. Kom olie i en tykbundet gryde, og sauter løg, hvidløg og kød. Kom gulerødder, courgette og selleri ved, og tilsæt balsamico. Kort efter tilsætter du også de hakkede tomater plus eventuelt 1 dl vand, hvis den er lidt “tør”.

Lad det hele småkoge uden låg i ca. 10 minutter. Husk at røre undervejs, og sæt samtidig vand over til pastaen! Smag sovsen til med salt, peber, timian og basilikum, og server med pasta og salat.

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...