Tallerken med pasta og tomat
© Wichmann+bendtsen

Pasta med grov valnøddepesto

Mangler du inspiration til sund aftensmad? Og har du en for travl hverdag til at stå i køkkenet i flere timer? Så er der råd at hente her! Pasta med grov valnøddepesto tager kun 15 minutter at lave og er både sund og smagfuld.

19. december 2016 af Anne Larsen

Pasta med grov valnøddepesto

2 personer

300 g cherrytomater, gerne blandede farver
150 g fuldkornspasta
40 g valnøddekerner
Et bundt bredbladet persille
2 fed hvidløg
2 spsk. ekstra jomfru­olivenolie
Havsalt og kværnet peber
Høvlet parmesanost 

Sådan laver du pasta med grov valnøddepesto

  • Tænd ovnen på 200 grader. 
  • Læg tomaterne
i et ovnfast fad, og bag dem i 10 minutter. 
  • Kog pastaen efter emballagens anvisning i rigeligt vand, saltet med 1 tsk. pr. liter vand.
  • Rist valnødderne let på en tør pande, og hak dem. 
  • Hak persille og hvidløg groft, bland det med olie og lidt salt, og krydr med sort peber.
  • Anret pastaen med den grove pesto: nødder, persille, hvidløg og olie samt de bagte tomater på to tallerkner. 
  • Høvl lidt parmesanost hen over hver portion. 
Næringsindhold pr. person
Energi: 603 kcal
Protein: 19 g
Fedt: 31,2 g
Kulhydrat: 67,7 g
Kostfibre: 10,7 g

Sådan får du succes med dit løb

Måske er du interesseret i...