Suppe med kål
© Skovdal Nordic

Delikat kålsuppe

Lun dig på en rygende varm og sund suppe.

20. november 2017 af Gitte Heidi Rasmussen

Kålsuppe med grønt, pesto og parmesan

2 personer

100 g palmekål og grønkål, snittet
75 g porre, fintsnittet
50 g bladselleri, snittet
75 g grønne bønner, snittede
8 dl grøntsagsbouillon
50 g edamamebønner, frosne
Havsalt
Sort peber, friskkværnet
1 spsk. grøn pesto
15 g parmesan, høvlet
2 store skiver groft brød, 150 g i alt

Sådan gør du

  • Gør kål, porrer, bladselleri og de grønne bønner klar.
  • Kog dem i bouillon i ca. 5 min., så de stadig har en anelse bid. Tilsæt edamamebønnerne, når der er et halvt minut tilbage af kogetiden.
  • Smag til med salt og peber.
  • Servér suppen rygende varm med pesto og parmesan på toppen og med lunt brød til.

Tip! Clean kål

Når du skal tilberede kål, så kassér altid de yderste blade. Det er her, at de fleste bakterier fra fx menneskehænder og jord gemmer sig. 

Næringsindhold pr. person:

Energi: 353 kcal
Protein: 20 g
Fedt: 9,5 g
Kulhydrat: 46,2 g
Kostfibre: 10 g

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...