Salat med edamamebønner og kylling

Fyr op for farverne med denne regnbuesalat med edamamebønner, spicy kylling, rødkål, rød peberfrugt og en dressing af cashewnødder.

7. december 2015 af I FORM

Salat med edamamebønner

2 personer

100 g edamamebønner
1 gul squash
½ aubergine
1 tsk. olivenolie
1 spsk. timian
200 g cherrytomater
½ rød peberfrugt
200 g rødkål
100 g blomkål
1 æble
1 håndfuld rød skovsyre

Kylling

200 g kylling
1 spsk. sojasauce
¼ rød chili
1 fed hvidløg
1 knivspids stevia

Dressing

40 g cashewnødder
20 g soltørrede tomater
Saft og skal fra ¼ økocitron
1 knivspids stevia
1 knivspids salt
3 spsk. sojamælk


Sådan laver du edamamebønnesalat

  • Læg cashewnødder og soltør­rede tomater i blød i minimum 20 min.
  • Hæld vandet fra, og kom herefter alle ingredienserne til dressingen i en blender. Blend til en ensartet masse. Kom evt. mere mælk i.
  • Skær auberginen i tynde skiver, drys med timian og olivenolie, og kom dem på en varm pande i 3 min. på hver side.
  • Lav strimler af squashen med en tyndskræller, og skær alle de øvrige grønsager ud i ønskede størrelser.
  • Skær kyllingen i skiver, mariner dem i sojasauce, chili, hvidløg og stevia, og lynsteg dem på panden i lidt olie i 10 min., hvor du vender det undervejs.
  • Arranger det hele i 2 skåle.

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...