Tallerken med små omeletter og tilbehør
© wichmann+bendtsen

Dekorative miniomeletter med laks og broccoli

Pift aftensmaden op med små, dekorative omeletter med laks og broccoli. Det tager kun 15 minutter at lave. Velbekomme.

1. juli 2017 af Anne Larsen

Miniomeletter med laks

2 personer

200 g broccoli i buketter
Havsalt
Koldpresset rapsolie
2 tsk. ekstra jomfruolivenolie
6 æggehvider

100 g røget laks

1 bundt dild
Sort peber, friskkværnet


Tilbehør:

3 skiver rugbrød, ristet

Sådan gør du

  • Kom broccolibuketterne i
en gryde. Drys med lidt salt, dryp med lidt rapsolie, og hæld kogende vand over. Kog buketterne op, og hæld straks vandet fra.
  • Smør en blinispande med olivenolie. Hæld ægge­hviderne i fordybningerne i panden, og steg dem på begge sider, indtil de er stabile.
  • Anret omeletterne med broccoli, røget laks, dild og friskkværnet sort peber. Servér ristet rugbrød til.

Tip! En blinispande gør det lettere

Du kan sagtens stege de små omeletter på en almindelig pande, men det er lettere på en blinispande. Og så bliver omeletterne meget flottere i faconen.

Næringsindhold pr. person:

Energi: 385 kcal
Protein: 29,2 g
Fedt: 12,8 g
Kulhydrat: 43,1 g
Kostfibre: 9,5 g

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...