Tallerken med rødkål og svin
© wichmann+bendtsen

Åben sandwich med svinekotelet og to slags rødkål

Rødkål er smukt, smager skønt og så er den ganske gavnlig for dine bryster. Derfor er det perfekt at pifte en åben sandwich med svinekotelette op med disse to former for rødkål.

1. december 2016 af Anne Larsen & Martin Kreutzer

Åben sandwich med svinekotelet og rødkål

2 personer

1 stor fuldkorns­­-burger­bolle
2 håndfulde salat
2 svinekoteletter
100 g fermenteret rødkål*
100 g varm rødkål*
1 æble

Dressing
2 spsk. mayonnaise 
4 spsk. skyr smagt 
Grov dijon­sennep
Rødvinseddike
Salt og peber

Sådan laver du åben sandwich 

  • Smør 2 store halve fuldkorns­­-burger­boller med en dressing af mayonnaise og skyr smagt til med grov dijon­sennep, rødvinseddike, salt og peber. 
  • På de to sandwicher fordeler du en håndfuld salat, 2 stegte svinekoteletter i skiver, 100 g fermenteret rødkål og 100 g varm rødkål samt 1 æble i fine skiver.

Læs her, hvorfor dine bryster elsker rødkål

Fermenteret rødkål

  • Snit 1 kg rødkål fint.
  • Massér det med 20 g havsalt, og lad det stå i 15 min.
  • Fyld på glas med patent­luk­ning, og stamp det godt, så der er væske i overfladen.
  • Luk luften ud dagligt.
  • Færdigt efter 5 dage.
  • Opbevares herefter på køl.

Varm rødkål

  • ½ fintsnittet rødkål, 1 fintskåret rødløg, 100 g blåbær, skal og saft fra 2 økoappelsiner, 1 stang vanilje, 2 tsk. fintrevet ingefær og 2 spsk. rapsolie.
  • Lad det hele simre i en gryde i 10 min., smag til med havsalt. 
Næringsindhold pr. person

Energi: 513 kcal
Protein: 30,2 g 
Fedt: 25,7 g 
Kulhydrat: 43,8 g 
Kostfibre: 6,2 g

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...