Stofskiftet er kroppens motor. Det er den forbrænding af energi, som hele tiden sker i kroppen. Energiforbruget blot til at holde kroppen i live, dvs. kredsløb, åndedræt osv., udgør ca. 70 pct. af ens totale energiforbrug. De resterende 30 pct. af energien bruges til fysisk aktivitet og til at fordøje maden.
I musklerne er forbrændingen høj, mens der næsten ingen forbrænding er i fedtdepoterne. Derfor har muskuløse mennesker et højt stofskifte.
Til daglig måler man derfor ofte energiomsætningen ud fra de luftarter, der optages og afgives af kroppen, fordi man ud fra værdierne kan tolke, hvilke næringsstoffer (kulhydrat, fedt og protein) du forbrænder. Indirekte kalorimetri, som metoden kaldes, foregår typisk ved, at en luftgennemstrømmet plexi-glaskuppel placeres over dit hoved, mens du ligger og hviler. Gennemstrømningshastigheden samt den til- og frastrømmende lufts sammensætning bestemmes i ca. 20 minutter, hvorefter det er muligt at beregne døgnenergiomsætningen i hvile.
Nogle steder dropper man plexiglaskuplen og måler i stedet med næseklemme og mundstykke. Denne procedure er dog langt mere upræcis og ubekvem for den, der skal have målt sit stofskifte.
Mange læger vælger af hensyn til ressourcebesparelse at undersøge dit stofskifte ved hjælp af en simpel blodprøve, der måler indholdet af stofskiftehormoner i blodet. Metoden er dog behæftet med en del mangler og giver derfor ikke noget særligt nuanceret billede af stofskiftet.
Der findes også en metode, hvor målepersonen lever et "normalt" liv i et lufttæt kammer, hvor man så kan måle den ud- og indstrømmende luft, men det er selvsagt hverken rart eller billigt.
24. maj - 13:19 | Sund vægt
24. maj - 12:29 | Sund vægt
Startnummer til Stockholm Marathon
24. maj - 12:02 | Løb
2 billetter til Aarhus halvmaraton
24. maj - 11:16 | Løb
23. maj - 15:09 | Sund vægt
23. maj - 13:47 | Kost og træning
21. maj - 11:59 | Løb
Bikini-mad: Få en kostplan med mad, der trimmer taljen. ...
Prøv selv "Verdens bedste kur" og tab 1 kilo om ugen! ...
Følg de 30 effektive kost- og træningsvaner og bliv de ...
EKSKLUSIVT hos I FORM: Den gør dig både mæt og sund og ...