Gurkemeje og ingefær

Sænk dit kolesteroltal med denne superfood

Vi er efterhånden bekendte med en del af de såkaldte superfood, som er gode for alverdens skrænterier og sygdomme. Men vidste du, at denne rod, som er i familie med ingefær, blandt andet kan sænke dit kolesteroltal og bruges i behandlingen af gigt.

25. februar 2016 af Julie-Elsebeth Crone Johannesen

Superfoods er en fællesbetegnelse for de råvarer, som indeholder vitaminer, antioxidanter eller lignende i en så høj grad, at de har stærk positiv indvirkning på vores helbred. De kendte superfoods tæller blandt andet blåbær, avocado, hvidløg, valnødder og ingefær - men nu er ingefærs fætter også kommet på listen, nemlig gurkemeje. 

Sæt turbo på træningen med et lækkert træningssæt! Få top og tights + 3 nr. af I FORM for kun 99,-

Gurkemeje som superfood

Mange af os kender bedst gurkemeje som det pulver, der giver den gule farve til en god gammeldags karry, men gurkemejen er langt mere end det. Udvendigt ligner gurkemejen dens fætter ingefær, men indvendigt har den en stærk gul farve. Det er curcumin, som er et kraftigtvirkende antioxidant, der giver den gulige farve til roden. I forbindelse med hjerte-kar-sygdomme virker gurkemeje blodfortyndende, antikoagulerende og kolesterolsænkende og at inkorporere gurkemeje i sin kost er derfor en rigtig god idé. 

Gurkemeje har en stærk antiinflamatorisk virkning og kan derfor bruges til behandling af diverse betændelsestilstande og gigtsygdomme. Derudover booster roden galdeblærens udskillelse af galde og har derfor en positiv effekt på fordøjelsen. 

Flere gode grunde til at spise gurkemeje

Det kan altså godt betale sig at stifte bekendtskab med den hurtigtvirkende superfood og få et stærkere helbred til gengæld. Gurkemeje kan både købes som pulver og som en hel rod og den kan benyttes i diverse juicer, smoothies, wok-retter eller i en smagfuld hummus.

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...