Kokosmel

Med kokosmel spiser du low carb på den fede måde, og så er det fri for gluten og er derfor skånsomt mod de fleste maver.

28. september 2015 af Irene Brøndum

Derfor skal du spise kokosmel

Kokosmel er ikke kaloriefattigt, da det indeholder cirka 50 procent fedt. Men det er naturligt fri for gluten og dermed skånsomt mod de flestes maver.

Sådan bruger du kokosmel

Kokosmel er godt til low carb-tilhængere, da det trods navnet indeholder ganske lidt kulhydrat. Put det i grød, konfekt, glutenfri boller og kager, eller giv din morgenmad et velsmagende drys.

Du kan friske kokosmel op ved at overhælde det med en anelse kogende vand og lade det trække et par timer.

I almindelige bageopskrifter kan du erstatte cirka 30 procent af melet med kokosmel, hvis du tilsætter ekstra væske. Kokosmel har en meget lang holdbarhed, da fedtets sammensætning betyder, at det ikke harskner særlig let.

Det er der gjort ved kokosmel

Kokosmel eller revet kokos er ovntørret findelt modnet kokosmasse, som saften er presset ud af.

Det skal du holde øje med, når du køber kokosmel

Tjek, at du ikke får købt kokosfibermel eller fint kokosmel. Det er nemlig ikke det samme.

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...