grønkål på hvid baggrund

Grønkål er propfuld af gode sager.

Grønkål

Grønkål er noget af det sundeste, du kan sætte tænderne i. De sprøde blade er sprængfyldte med helbredende stoffer, og de smager himmelsk.

15. oktober 2015 af Martin Kreutzer

Derfor skal du spise grønkål

Bitterstofferne i grønkål har i undersøgelser vist sig at kunne sænke indholdet af usundt fedt i blodet.

Samtidig er grønkålen særdeles fiberrig, hvilket også kan gavne dit hjerte-kar-system, da fibre forhindrer dit blod i at optage fedt. Grønkål har desuden vist potentiale til at beskytte mod kræft i bl.a. tarmen. Samtidig dækker 100 gram grønkål hele 20 pct. af dit dagsbehov for knoglestyrkende kalk.

Sådan smager grønkål bedst

  1. Grønkål kan bruges til meget mere end grønlangkål. Kålen er lidt bitter, men prøv at komme grønkål i din smoothie. De søde frugter camouflerer smagen. Det kan også agere som sundhedsbooster i pesto, suppe og risotto.
  2. Grofthakket egner grønkålen sig fint til salater og råskost. Spis gerne fed fisk til. D-vitaminen herfra fremmer udnyttelsen af kalken. Eller top kålen med nødder. Nøddernes fedt vil hjælpe dig med at optage grønkålens vitaminer.
  3. Sidst men ikke mindst kan du komme grønkål i lækkerier som boller, chips, vafler og pandekager.

Opbevaring

  • Opbevar grønkålen i en plastpose på køl, så holder den sig frisk i op til 3 uger.
  • Grønkål kan sagtens fryses. Blanchér den, og frys den herefter ned. Grønkål kan holde sig cirka 10 måneder i fryseren.
  • Hvis du bruger frossen grønkål, skal den tøs op og vrides før brug. 

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...