Din nye antioxidantguide

Se, hvad du skal gå efter, og hvad der ikke er umagen værd, når det gælder om at høste maksimal sundhed af dine råvarer.

13. marts 2010 af I FORM

De sundeste:


Alle former for frugt og grønt

fordi plantefenoler isoleret set har vist sig ikke at have nogen større antioxidativ effekt i menneskekroppen. Men det er stadig et faktum, at frugt og grønt beskytter dig mod fx kræft og hjertesygdomme, bl.a. fordi de indeholder kostfibre og vitaminer. Du bevarer bedst vitaminerne ved at spise dine grønsager som råkost.
Få masser af vitaminer fra broccoli, grønkål, hyben, peberfrugter og solbær, og tank kostfibre med ærter, pastinakker og pærer.


Tomater og gulerødder

som blandt andet indeholder carotenoider. De omdannes nemlig i kroppen til provitamin A, som beviseligt er godt for dit syn, ligesom seriøs forskning fra universitetet I Düsseldorf har vist, at lycopen, der er et carotenoid, beskytter din hud mod farlig UV-stråling.
Da carotenoider er fedtopløselige, kan du bedre optage dem ved at lade tomater og gulerødder indgå i supper og sammenkogte retter i stedet for at spise dem rå.


Nødder, æg og planteolier

fordi de indeholder alfa-tokoferol, et E-vitamin, der er nødvendigt for de fedtmembraner, der omgiver vores nerveceller, og for at hele vores neurologiske system kan fungere optimalt.
Særligt mandler, rapsolie og hasselnødder er rige på E-vitamin.


Te og chokolade

fordi de indeholder catechiner, som er nogle af de antioxidanter, der har vist sig at være lettest for os mennesker at optage, og som muligvis kan forhindre inflammation.

Ikke umagen værd:


Kosttilskud med antioxidanter

fordi de i flere tilfælde har vist sig at være mere skadelige end gavnlige. Kosttilskud består typisk af en enkelt eller to antioxidanter, hvorimod den ægte vare giver et raffineret samspil af antioxidanter og andre stoffer, som ikke skaber ravage.

Krydderurter

der ganske rigtigt er ren powerføde pr. 100 gram. Men selv om du virkelig giver den gas med oreganoen, når du bager pizza, så spiser du højst sandsynligt ikke engang nok til at få din køkkenvægt til at blinke med øjet. Derfor bidrager de næppe meget til den daglige sundhed.

Dyre importerede bær

fordi antocyaniner i bærrene har vist sig at ryge stort set uoptagede ud af kroppen.

Rødvin

som trods enkelte positive egenskaber stadig er en alkohol, der svækker immunsystemet og bidrager til hjertesygdomme og adskillige former for kræft. Drikker du 3-6 genstande om ugen, forøges din risiko for brystkræft ifølge Kræftens Bekæmpelse med otte procent. Og det er ligegyldigt, om det er breezer, øl eller vin, du skyller ned. At de lever længere I Middelhavslandene på grund af rødvinen, er desværre en besnærende skrøne, vi godt kan lide at
fyre af, når vi skåler fredag aften efter en hård uge. Det skyldes formentlig i stedet den gode fedtkvalitet i deres kost.

Måske er du interesseret i...

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen