grøn matcha te, drikkelse
© wichman+bendtsen

Derfor skal du drikke matcha-te

Den grønne matcha te er en sand antioxidant-bombe og har den smukkeste grønne farve som bonus.

4. maj 2016 af Signe Leth

Matcha te er et sandt mirakelpulver

  • Matcha te tager trætheden. Matcha te indeholder næsten lige så meget koffein som kaffe og virker derfor opkvikkende.
  • Matcha er pulveriserede grønne teblade, der både bruges til te, madlavning og kager.

  • Hvor man med almindelig grøn te drikker et udtræk af tebladene, indtager man med matcha te selve tebladene. Dermed får du langt flere antioxidanter (polyfenoler).

  • Polyfenoler virker fore­byggende mod fx hjerte-kar-sygdomme, kræft og forhøjet blodtryk.

  • Matcha bladene, der bruges, er de fineste blade fra årets første høst – vælg matcha te fra Japan, det er den bedste kvalitet.

  • Matcha te smager lidt græsagtig og er let bitter.

  • Matcha kan fås bla. på webshops fx byoh.dk, hos Matas og i diverse te-forretninger.

matcha te, sådan laver du matcha
© wichmann+bendtsen

Sådan laver du matcha te

Det skal du bruge

Foamer eller bambuspiskeris
Si
Måleske
Skål

Sådan gør du

  • Kom 1 skefuld tepulver op i sien, og pres det ned i skålen ved hjælp af skeen.
  • Fyld skålen halvt med kogt vand kølet ned til 70-80 grader.
  • Vip skålen lidt, og pisk hurtigt, til der dannes et fint skum øverst.
  • Nyd din dejlige skål te.

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...