Tarmsystem

Har du problemer med maven, skal du måske begynde at kigge på, hvilke fødevarer du fylder indenbords.

© iStock

Sådan får du kontrol over din fordøjelse

Maveproblemer kan være frygteligt enerverende, men heldigvis behøver du ikke frygte irriterende gener som oppustethed og pludselig toilettrang. Se bare her!

14. august 2017 af Maria Albøg Jespersen

Hvad end du sætter tænderne i en lækker linsesalat eller sender kæberne på overarbejde i en håndfuld knasende gulerødder, er det dit fordøjelsessystem, der sørger for, at du får det optimale ud af madens næringsstoffer.

Men stress, dårlig mad og manglende motion kan nemt sætte en kæp i hjulet for processen. Heldigvis er der flere steder, du kan sætte ind for at give din fordøjelse en hjælpende hånd med på vejen. Se bare her!

1. Tyg maden grundigt

Sænk farten, når du spiser, og tyg med lukket mund. På den måde sluger du mindre luft, så du undgår luft i maven, og samtidig fremmer tyggearbejdet din mæthedsfornemmelse. 

Madvarer du skal undgå, hvis du vil slippe for oppustet mave

2. Drik vand

Sørg for at drikke godt med vand til maden. På den måde kommer maden lettere i kontakt med tarmindersiden, hvilket sætter gang i de såkaldte peristaltiske bevægelser, der ælter tarmindholdet gennem systemet.

3. Tank op med kostfibre

De ufordøjelige kostfibre ”kilder” tarmvæggene og fremmer passagen af tarmindhold gennem fordøjelsessystemet. Du finder bl.a. kostfibre i grøntsager, nødder og fuldkornsprodukter. Få inspiration til fiberholdige fødevarer her.  

4. Fodr dine tarmbakterier

Mad med levende mælkesyrebakterier, fx kefir og surkål, er guf for din tarmflora, fordi de har en såkaldt probiotisk effekt. Det mindsker bl.a. din risiko for diarré, og samtidig hæmmer mælkesyrebakterierne uønskede bakterier i tarmen.

Sådan får du dine tarme i topform.

5. Spis regelmæssigt

Mave-tarm-systemet har meget nemmere ved at fordøje små måltider end store, så undgå at spise for meget ad gangen, men fordel dine måltider hen over dagen. 

Kilder: mindbodygreen.com, maveguiden.dk, I FORM m.fl. 

Læs også: Slip for oppustet mave

Sunde ambitioner for 2018? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler