Juicemaskine og frugt på bord

© Colourbox

Hvilken juicer laver den sundeste saft?

Der findes både saftcentrifuger og saftpressere, men hvilken type bevarer egentlig mest næring i saften?

1. november 2016 af Sara Mahler
Det gør en juicepresser, også kaldet slow juicer. Juice, der laves på den, mister kun op til fem pct. af næringen fra den frugt og det grønt, du proppede i den, bl.a. fordi en slow juicer bevarer mere frugtkød – lidt som en smoothie – hvilket giver flere frugtfibre i juicen.

I saftcentrifugen går 10-15 pct. næring tabt i processen. Det sker, fordi saftcentrifugen behandler frugten og grøntsagerne noget hårdere end en slow juicer og pga. iltningen af juicen.

Afprøv din nye juicer med 20 lækre og sunde juiceopskrifter.

Centrifugen arbejder med 12.000-14.000 omdrejninger i minuttet, mens slow juiceren ligger nede på 80. Derfor må du også være lidt mere tålmodig med den. Det tager tre-fire minutter at presse en liter juice ud af en slow juicer, mens centrifugen kan gøre det på ca. 30 sek. 

Til gengæld kan juice fra en slow juicer holde sig to-tre dage i køleskabet, mens centrifugens juice kun kan klare et døgn.

Trænger du til et energi boost, eller har du brug for at tabe et par genstridige kilo? Så prøv verdens bedste juicekur.

Sådan får du succes med dit løb

Måske er du interesseret i...