Kvinde med lille fisk i munden
© iStock

Disse fisk er allerbedst for dig

Vælger du rigtigt, er der en stor sundhedsgevinst at hente.

20. februar 2017 af Tine Sandorf

Det er ikke ligegyldigt for din sundhed, om du vælger laks eller torsk til middagsbordet. Vil du spise fisk, der er sundt for hjertet, skal du nemlig gå efter fede fisk, som fx laks.

3 saftige opskrifter med laks

Et studie viser, at jo mere fed fisk du spiser, jo mindre er risikoen for at få en blodprop i hjertet. Årsagen er omega-3 fedtsyrer, som fed fisk er fuld af.

Gevinsten er størst for kvinder

Blandt den femtedel af kvinder i studiet, der spiste mest fed fisk, fandt forskerne 22 % færre tilfælde af blodprop i hjertet, i forhold til dem, der spiste mindst fed fisk. For mændene var tallet 12 %.

Studiet er lavet af bl.a. hjerteafdelingen på Aalborg Universitetshospital i Danmark, og forskerne er kommet frem til resultaterne ved at følge knap 60.000 mennesker i 17 år og observere antallet af blodpropper i hjertet sammenholdt med deltagernes spisevaner.

Du kan også undgå ømme led ved at spise fede fisk

Sæt fed fisk på menuen

De officielle anbefalinger lyder, at du helst skal have 350 gram fisk om ugen, hvoraf cirka 200 gram skal være fed fisk. Blandt de mest kendte fede fisk er: Makrel, sild, stenbider, laks, sild, hellefisk og regnbueørred.

I FORM anbefaler
På I FORM Kostdagbog finder du inspiration til slankeopskrifter, og du får samtidig stor forståelse for din kost og kaloriesammensætning. 

Prøv I FORM Kostdagbog 5 dage gratis

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...