Kvinde handler i supermarked
© iStock

Det mest simple trick til den bedste fordøjelse

Har du problemer med fordøjelsen? Så bør du måske se nærmere på dette trick! Det er slet ikke så svært, som det måske lader til.

20. februar 2017 af Anja Bruneskjold

Du bruger med garanti oceaner af tid på at spekulere over din fordøjelse. Men egentlig kræver det ikke supermeget viden - så længe du indtager både nok og de rigtige enzymer, når du spiser dine tre (helst flere!) daglige måltider.

Dine fordøjelsesenzymer er vigtige

Alt skal fordøjes - både din cheeseburger og din sunde salat uden dressing. Fordøjelsesenzymerne nedbryder maden i mindre stykker, så maven lettere kan nedbryde den. Og din mave kan faktisk nedbryde stort set alt, hvad du indtager!

Sådan sikrer du dig, at du får nok enzymer

De fleste mennesker får faktisk ikke nok enzymer. Og jo ældre du bliver, jo mindre mavesyre producerer du. Sørg for at spise mad, der ikke gør dig oppustet. Og gør en dyd ud af at spise fødevarer, der ikke er forarbejdede. Så er du også mere sikker på at få alle de vigtige og nødvendige vitaminer, der er i maden og som er sunde for kroppen.

Kan jeg få nok enzymer fra min mad?

Både grøntsager og frugt er rige på fordøjelsenzymer - og så får de maven til at arbejde endnu mere. Nogle mennesker har behov for kosttilskud, hvis de fx spiser gluten, mælkeprodukter eller rødt kød. Men her vil det være en god idé at spørge sin praktiserende læge til råds. På den måde er du sikker på, du indtager de rigtige kosttilskud og enzymer til din mave.

Når alt kommer til alt, er det vigtigst, at du får nok fordøjelsesenzymer. Spis grønt og varieret - og kontakt din læge eller en anden specialist, hvis du vil være sikker på at, du spiser de rigtige fødevarer.

I FORM anbefaler
Indtager du for mange kalorier i løbet af dagen? På I FORM Kostdagbog finder du inspiration til slankeopskrifter, og du får samtidig stor forståelse for din kost og kaloriesammensætning. Prøv I FORM Kostdagbog 5 dage gratis

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...