Lysåret kvinde sidder med en masse frugt foran sig
© iStock

De sundeste frugter, du bør spise

Hvis ikke du allerede spiser disse frugter, bør du helt sikkert gå i gang med det samme!

4. maj 2017 af Anja Bruneskjold

Det kan godt være vanskeligt at få spist al den frugt, som du og din krop i virkeligheden har brug for. Og særligt, når det drejer sig om de frugter, der er ekstragode for din sundhed.

1. Acai

Dette bær er berømt for dets antioxidanter. Og så reducerer det inflammation i kroppen. Bæret hjælper også dine muskler til hurtigere at hele, så du også hurtigere slipper af med ømme muskler efter eksempelvis en hård omgang træning. Spis dem i en smoothie eller bland dem ned i din grød.

2. Blåbær

Der findes næsten ikke noget, som blåbær ikke er godt for. De blå bær kan bl.a. hjælpe dig til at reducere stress og mindske risikoen for hjerteanfald. Derudover så passer de både godt på dit syn og dit hjerte generelt. Kom dem i en grød og lad dem stå på køl natten over. Så har du nemt en sund morgenmad eller frokost klar til næste dag.

3. Kokosnød

Det hvide kokosnød-kød er spækket med fibre, protein samt vitamin-E og vitamin-B. Derover får du også masser af calcium og jern, når du spiser kødet. Du kan også med fordel stege din mad i kokosnødsolie. Det er nemlig bevist, at fedtet fra denne olie er sundt for hjernen og ikke sætter sig på sidebenene. Husk! Alt med måde selvfølgelig.

4. Grapefrugt

Frugten er simpelthen nøglen til vægttab. Udover at være fyldt med C-vitamin, så er frugten slet ikke nær så sukkerholdig som andre frugter. Studier viser, at folk, der supplerer deres måltider med en grapefrugt, har betydeligt lettere ved at tabe sig i forhold til andre, der ikke spiser frugten.

I FORM anbefaler
Hvad enten du ønsker at tabe dig eller holde en stabil vægt, er I FORM Kostdagbog et ideelt redskab, til at skabe overblik over din kost og holde styr på dit daglige kalorieindtag.
Prøv I FORM Kostdagbog gratis her

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...