E-numre i en skål
© iStock

7 udbredte myter om E-numre

Der findes masser af myter om tilsætningsstoffer, men hvad er egentlig sandt, og hvad er falsk? I FORM kigger nærmere på syv udbredte myter.

25. februar 2018 af Inge Eriksen

Hvor meget ved du egentlig om E-numre?

Har du helt styr på dine E-numre? Her afliver vi syv myter om E-numre.

1. E-numre virker hormon­forstyrrende 

Måske

Antioxidanterne BHA (E 320) og BHT (E 321) har vist hormonforstyrrende effekter i dyreforsøg. BHA er med på EU's liste over potentielt hormonforstyrrende stoffer. De to stoffer virker konserverende og bruges i fødevarer som fx saucer, supper, bouillon og tyggegummi. 

2. E-numre redder menneskeliv 

Sandt

I yderste konsekvens har konserveringsmidler reddet liv og uden tvivl forhindret mange madforgiftninger forårsaget af fordærvet mad. Det omdiskuterede stof nitrit er fx blevet brugt til kød for at bremse den bakterie, der kan føre til dødelig pølseforgiftning, botulisme. 

3. E-numre gør børn hyperaktive 

Måske

En række azofarvestoffer er under mistanke for at gøre børn hyperaktive og give koncentrationsbesvær. En EU-undersøgelse har dog ikke kunnet påvise en sammenhæng. De mistænkte stoffer er E 102, E 110, E 122, E 124 og E 129 samt E 104, der dog ikke er et azofarvestof. Mistanken fik i 2007 de danske sodavandsproducenter til at beslutte at stoppe med brugen af disse stoffer. Siden 2010 har en EU-regel krævet, at fødevarer med disse stoffer skal mærkes med advarslen “Kan have en negativ virkning på aktivitet og opmærksomhed hos børn”. I dag bruges stofferne typisk i alkoholiske drikke. 

4. E-numre kan give kræft 

Måske

Nitrit E 250 og nitrat E 249, der bruges til at konservere kød, kan danne nitrosaminer, der i dyreforsøg har vist sig at være kræftfremkaldende. Danmark har siden 1995 haft lavere grænseværdier for nitrit end resten af EU. Udenlandske kødprodukter skal overholde de danske grænseværdier, når de sælges i Danmark. Fødevarestyrelsen anbefaler, at du skærer ned på mængden af saltet og forarbejdet kødpålæg. I nogle dyreforsøg har der også vist sig en sammenhæng mellem kræft og høje doser af henholdsvis antioxidanterne BHA E 320 og BHT E 321 samt sødemidlet sakkarin E 954. Føde­varestyrelsen ser dog ingen risiko for mennesker, når stofferne indtages i de tilladte mængder. Sødestoffet aspartam E 951 har været meget omdiskuteret i forhold til kræft. Ifølge Fødevarestyrelsen indebærer aspartam i de tilladte mængder ikke nogen risiko for mennesker. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har risikovurderet aspartam flere gange. 

5. Der er ingen kontrol med E-numre

Falsk

Tilsætningsstoffer skal godkendes af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), før de må anvendes i fødevarer. Forinden skal der præsenteres videnskabelige undersøgelser, som viser, at der ikke er problemer ved at bruge stoffet. Alle E-numre får fastsat en ADI-værdi (acceptabelt dagligt indtag), der fastlægger, hvor meget af det konkrete stof man kan indtage hver dag hele livet pr. kg kropsvægt, uden at det får sundhedsmæssige konsekvenser.  

6. Økologiske fødevarer indeholder ikke e-numre 

Falsk

Du slipper ikke for tilsætningsstoffer ved at købe økologisk, men du reducerer antallet betydeligt. I konventionelle fødevarer er der tilladt over 350 E-numre, i øko-varer kun cirka 40.

7. Du kan være allergisk over for e-numre

Falsk

Fødevareallergi udløses af bestemte proteiner i fødevarer og stort set ikke af tilsætningsstoffer. Reagerer du på E-numre, betegner man det som en ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed. Kendte udløsere af en reaktion er de omdiskuterede azofarvestoffer samt en række andre farvestoffer (se pkt. 1 på modsatte side). En række konserveringsstoffer kan ligeledes udløse symptomer: benzoesyre, benzoater, parahydroxybenzoater, sorbinsyre og sorbater. Især personer, der har astma, kan også have overfølsomhed over for svovldioxid og sulfitter.

Nogle af de få undtagelser, der rent faktisk kan udløse en allergisk reaktion, er farvestoffet carminer, der indeholder protein fra et insekt samt antioxidanten lecithin, der bl.a. fremstilles af æg eller soja (se de konkrete E-numre i pkt. 1 på modsatte side).

Sunde ambitioner for 2018? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor ofte spiser du kød?


I FORM anbefaler