© Colourbox

5 (u)sunde vaner

Er det virkelig sundt at undgå at spise gluten? Og er det overhovedet smart at proppe sig med vitaminpiller? Få svaret lige her!

26. januar 2016 af Anja Bruneskjold

Vi har det alle sammen. Vaner, vi har taget til os, fordi vi har hørt, de skulle være så sunde. Men måske er dine anstrengelser forgæves. Vi har samlet fem vaner, som måske slet ikke er så sunde, som du tror.

Du juicer alting

Der er ikke noget galt med at forvandle dit yndlingfrugt- og grønt til lækre juices. Så længe du ikke gør det hver eneste gang. Når frugt og grønt havner i juicepresseren, forsvinder nemlig alle de fibre, som skal holde dig mæt helt indtil næste måltid.

Find de lækreste juice-opskrifter her

Du spiser aldrig blommen i ægget

Selvom kolesterolindholdet i æg, og særligt i æggeblommen, er højt, betyder det ikke, at man er i overhængende fare for at få hjertekar-sygdomme, hvis man spiser æg. Æggehviderne er godt nok ikke fyldt med fedt, men til gengæld er proteinindholdet i blommen væsentligt højere end i hviderne. Derudover vil du, ved kun at spise hviderne, gå glip af vigtige vitaminer og mineraler.

Du propper dig med vitaminpiller

Vi kan ikke overleve uden vigtige vitaminer. Men om det virkelig er nødvendigt at indtage vitamintilskud, er langt fra sikkert. Forskning viser i hvert fald, at vi allerede får mere end rigeligt af de vigtigste vitaminer og mineraler gennem vores kost.

Du undgår gluten

Knap 1 % af landets befolkning lider af cøliaki - glutenallergi. Så medmindre du tilhører dén gruppe af befolkningen, er der ingen grund til decideret at undgå gluten. Forskning viser desuden, at de fleste mennesker sommetider vil føle sig en smule oppustede efter at have spist et måltid mad – ligegyldigt om de har spist gluten eller ej.

Kan du tåle gluten? Tjek det her.

Du spiser ekstremt fedtfattigt

Undersøgelser viser, at en fedtfattig kost slet ikke er optimal for kroppen. Kroppen og dens celler har nemlig brug for næring og energi fra blandt andet fedt – det skal bare være det sunde af slagsen! Spis i stedet masser af fed fisk, nødder og avocado.

Hvordan fordeler energien sig i din kost?

I FORM Kostdagbog er til dig der elsker mad, men samtidig ønsker at passe på vægten. Brug I FORM Kostdagbog til at få overblik over energifordelingen i din kost og find ud af, hvor du kan skære ned på kalorierne.

Prøv I FORM Kostdagbog i 5 dage gratis

 

Sådan får du succes med dit løb

Måske er du interesseret i...