Spis dig til stærke muskler

Det handler ikke bare om at prioritere vægtstænger og kettlebells, hvis du gerne vil have større og stærkere muskler, men også at spise de rigtige råvarer.

26. august 2015 af Irene Brøndum

Timing er alt afgørende, hvis du gerne vil spise dig til stærkere muskler. Sørg derfor for at spise inden for en halv time efter din benhårde træningssession.

5 råvarer der bygger dine muskler op

    • Sennep I sennepsplanter findes der et steroid med en effekt, der minder om den, man ser ved anabole steroider. Sennepssteroiderne hjælper derfor med at opbygge muskler og får dem til at yde mere.

 

 

  • Oksekød Oksekød er meget proteinrigt og derfor velegnet til at opbygge muskler med. Oksekød indeholder samtidig mere jern end fx fjerkræ. Jern bruges til at lave hæmoglobin, der hjælper dig til at transportere ilt rundt i kroppen. Den ilt kan musklerne suge af, så de får energi til at yde en tand ekstra.

 

 

 

  • Ylette Muskler er lavet af protein, og når du træner, har du brug for ekstra meget af det. Proteinet vedligeholder og opbygger nemlig dine muskler. Ylette er rig på valleprotein, som fordøjes lynhurtigt og dermed er tilgængeligt for musklerne med det samme.

 

 

 

  • Skinke og ost Både skinke og ost er meget rige på aminosyren leucin. Leucin er en forgrenet aminosyre, der er meget effektiv til at forhindre muskelnedbrydning. Samtidig stimulerer leucin muskelopbygning ved at påvirke de stamceller, der får musklerne til at vokse.

 

 

 

  • Æg Æg er rige på aminosyren arginin, som stimulerer kroppens produktion af et mave-tarm-hormon, der virker appetitregulerende og hæmmer hastigheden af mavesækstømningen. Så du bliver altså mæt, når du tanker op med arginin. Derfor har du en mindre tendens til at kompensere for træningen ved at spise en ekstra stor portion aftensmad eller snuppe en dessert. Og det er godt!

 

 

 

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...