To kvinder på løbebånd i fitnesscenter
© Colourbox

Sådan bør du egentlig spise inden træning

Skal du løbe, styrketræne eller til yoga? Se her, hvad du bør spise!

13. september 2016 af Anja Bruneskjold

Mange tror fejlagtigt, at det næsten er ligegyldigt, hvad de indtager inden en træning. Men det er altså ikke helt rigtigt. Der er fx markant forskel på, om du er på vej ud for at løbe dine sædvanlige fem kilometer - eller om du har en times pilates, yoga eller hård intervaltræning i vente.

Hvis du går en tur

Her kan du gå efter et stykke frugt, fx en pære, og et stykke ost. Hold det til omkring 100 kalorier. Når ikke du skal træne så hårdt, kan du nøjes med en meget let snack.

Du skal til yoga

Hvis du er til mælk, er det her tidspunktet, hvor du kan tage et glas. Derudover kan du spise lidt kalkunpålæg. En snack som denne indeholder lige omkring 200 kalorier, hvis du vælger en mælk med en lav fedtprocent. Og så hjælper det dig til at undgå oppustethed, mens du står på hovedet i en Downward-Facing Dog. Indtag din snack minimum en time inden træning.

Du skal styrketræne

Én af de bedste snacks inden en omgang styrketræning er græsk yoghurt. Hvis du spiser omkring 250 ml., og kombinerer det med en banan, er du klar. Måltidet er på omkring 250 kalorier, og indeholder både muskelopbyggende protein og kulhydrater, som giver dig masser af energi. Spis det omkring 30 minutter inden træning.

Hvis du løber en tur

Her skal du sørge for at indtage kulhydrater, så du er sikker på, du har nok energi. 300 kalorier svarer ca. til 30 g. kulhydrater. En halv bolle med lidt smør er fx rigtig god – indtag din snack max en time inden din løbetur på 5 km.

--

I FORM anbefaler
I FORM Kostdagbogen er til dig, der elsker god mad, men gerne vil passe på kalorierne.
En perfekt service, hvis du gerne vil leve sundere og måske gå et nummer, eller to, ned i taljen.
I FORM Kostdagbog er nem at bruge, og du får hurtigt en stor forståelse for din kost og kalorieindtag.
Prøv I FORM Kostdagbog 5 dage gratis 

Sådan får du succes med dit løb

Måske er du interesseret i...