Kvinde spiser mørk chokolade

mmmm....chokolade. Nu får du en endnu en god undskyldning for at spise det dagligt. 

© iStock

Derfor bliver du hurtigere af chokolade

Elsker du også chokolade? Så tag et stykke inden du sætter dig i cykelsadlen. Den mørke lækkerbisken fungerer nemlig som naturlig EPO.

28. april 2016 af Irene Brøndum

En rundspørge viste for nylig, at vi kvinder hellere vil undvære sex end chokolade, og nu kan du glæde dig over, at forskerne kan føje endnu en sundhedsgevinst til den bittersøde delikatesses lange CV.

Et hold engelske forskere har nemlig fundet ud af, at chokolade får dig til at yde mere. De der guffer mørk chokolade dagligt cykler længere og bruger mindre ilt, end de der enten spiser hvid chokolade eller ingen chokolade.

Chokolade virker som rødbede

Den præstationsfremmende effekt skyldes chokoladens indhold af stoffet epicatechin, som er en antioxidant, der findes i kakaobønner og som øger nitrogen-oxid produktionen i din krop.

Effekten er den samme, som man ser i de rødbedeshots, mange sportsfolk, har med til træning. Nitrogen-oxid udvider dine blodkar og gør energiomsætningen i musklerne mere effektiv.

Så meget chokolade skal du spise

Man kender ikke den optimale dosis, men deltagerne i forskningsprojektet spiste 40 gram chokolade dagligt. Da effekten skyldes indholdet af antioxidanter, så er det bedst at vælge en chokolade med en høj kakaoprocent.

Du kan for eksempel bage rugbrødsboller med chokoladeklumper, putte hakket chokolade på din aftenskyr, spise dem med nødder som et mellemmåltid eller dyppe dine sommerbær i chokolade.

Kilde: International Society of Sports Nutrition

Sådan får du succes med dit løb

Måske er du interesseret i...