løb, træning, efter træning

Efter træning har kroppen brug for noget ekstra. 

© iStock

Denne drik gør dig til en bedre løber

Med tre ingredienser, som du garanteret har i køkkenet, kan du lave en drik, der forbedrer dine løbepræstationer.

18. januar 2017 af Martin Kreutzer

Et stort krus te med mælk og sukker kan være det, der får dig til at løbe hurtigere og holde længere ud, når du træner eller deltager i et løb. 

Drikken lyder måske ikke speciel sund, men den indeholder faktisk alle de stoffer, der skal til for at hjælpe din krop i træningen – både før og efter løbeturen. Mælken indeholder de proteiner, som hjælper muskelvævet til at reparere sig efter træning, kulhydraterne fra mælken og sukkeret fylder musklernes energidepoter op, så der er noget at tage af til den næste træning. Teen forsyner kroppen med antioxidanter, som virker antiinflammatoriske og derfor vil hjælpe din krop med at restituere. Og der udover vil både te og mælk jo give dig lidt af den væske, som du jo har brug for mere af, når du træner.

Te med mælk og sukker har – ud over de lange ben – en del af æren for de store præstationer, som kenyanske løbere har stået for igennem årene, for i Kenya og andre dele af Afrika er te med mælk og sukker en favoritdrik for mange.


Sådan laver du te-træningsdrikken:

2 dl stærk te

½-1 dl mælk

1 lille tsk. sukker

Drik fx teen til din morgenmad efter løbeturen, hvis du træner tidligt på dagen eller til en snack efter eftermiddags- eller aftentræningen.

Andre gode træningsdrikke:

Rødbedejuice: 1 skrællet rødbede, 1 æble, 1 skrællet appelsin og revet ingefær efter smag.

Æbledanskvand: 1 del danskvand, 1 del æblejuice og et nip salt. 

Sådan får du succes med dit løb

Måske er du interesseret i...