I FORM – Danmarks største magasin til kvinder – viser dig vejen til, hvordan du allerede i dag kan få en sundere, gladere og mere aktiv hverdag - og nå dine mål.
Du får redskaber, tips og teknikker, der er så inspirerende og nemme at fastholde, at de hurtigt bliver en naturlig del af den livsstil, du ønsker dig.
I hvert nummer finder du seriøse og anvendelige artikler om det allervigtigste for din sundhed og energi – din sunde kost, din træning og dit psykiske velbefindende.
Vi spænder vidt
I FORM udkom første gang i februar 1987 og har siden undergået en hastig udvikling, der meget godt afspejler de ændringer, der er sket i læsernes liv.
I sen-firserne var det barnløse par, der joggede i parken hun iført blå øjenskygge og benvarmere. Man talte om vitaminer og mineraler for at undgå mangelsygdomme.
I dag er I FORM meget mere holistisk: Grænserne brydes ned, mellem kost og medicin, mellem træning og psykisk velvære, mellem træning og kost. Vi taler om antioxidanter og fytokemikalier, der kan forebygge farlige livsstilssygdomme, om mental træning, der både dulmer stress og gør os stærke og harmoniske.
En aktiv og seriøs læserskare
Læserne af I FORM er en yderst attraktiv gruppe mennesker: Gennemsnitslæseren har videregående uddannelse, godt job, høj indtægt, høje idealer og er meget ambitiøs på sit livs vegne. Det skal være fyldt med kvalitet, uanset om vi taler valg af partner eller løbesko, vores indsats som kærester og forældre, og hvad vi fylder vores fritid med.
I FORM har hovedsæde i Danmark hos Bonniers Publications, og udkommer også i Sverige, Norge og Finland.