Fuld gang i timen på Pilot Beach
Fuld gang i timen på Pilot Beach

TURENS PROGRAM TIME FOR TIME

Glæd dig til et eventyrligt ta'-selv-bord med træning for enhver smag og ethvert ambitionsniveau. Du vælger frit de timer, du har mest lyst til. Allerede nu kan du nærstudere, downloade og printe hele timeprogrammet.

1. december 2016 af Karen Lyager Horve

Du kan downloade programmet ved at klikke på pilen i skyen ovenfor.


DET GÅR TIMERNE I PROGRAMMET UD PÅ:


Morgengåtur eller morgenløb:
Vælg selv, om du vil spadsere eller løbe i roligt tempo, ca. 6-7 min/km. Vi har sat 45 af til træningspasset, og du er velkommen til at skifte mellem de to grupper fra dag til dag.

Intervalgang:
Vi giver gåturen ekstra effekt ved at lægge små intervaller ind, hvor vi enten sætter farten op, afprøver en gakket gangart eller forcerer bakker og andre forhindringer på ruten. Turen går gennem olivenlundene omkring resortet.

IntervalRunning:
Grundig opvarmning efterfulgt af benhård løbetræning, der får mælkesyren til at sprøjte ud i alle celler. Foregår tæt på hotellet, så alle, der kan løbe, kan være med.

Offroadløb:
Sjov og inspirerende løbetræning derude, hvor du normalt aldrig kommer. Mix af opvarmning, roligt løb og lidt mere udfordrende bakkespurter.

Strandtræning & løb:
Træn med bare tæer i sandet og prøv kræfter med en række sjove øvelser, der er oplagt at lave på stranden. Og få pulsen op imens med løb i sandet uden sko. Du bliver udfordret på helt nye måde og styrker dine ben og ankler.

Yoga for løbere og luntere:
Yoga særligt designet til løbere, både dem, der løber hurtigt og langt, og dem, der næmest lunter. Øvelserne baner vej for et sjovere, mere effektivt og skadefrit løb - og for en bedre restitution.

Solhilsen:
En blid yogaserie bestående af 12 øvelser, der skal udføres så sammenhængende som muligt. Giver energi og varme til resten af dagen.

Morgenyoga:
Væk kroppen med lækre yogastræk, der giver ro, energi og overskud.

Energi Yoga:
Yoga med et twist af flow og leg, der efterlader dig fuld af glæde og god energi.

Yoga for ryg, skuldre og nakke:
Yogaøvelser, der giver dig en sund og funktionsdygtig ryg og flot kropsholdning!

Pilates:
Anatomisk korrekte øvelser, som specifikt styrker dine coremuskler og træner din krop på en måde, som giver dig både styrke, smidighed og balance i kroppen.

Pulsing Barre:
En kombination af pilates, ballet og styrketræning, som udfordrer dig makimalt med udholdenhedstræning, samtidig med at du styrker dine muskler og forbrænder fedt. Træningen fokuserer på mave, balder og lår og træner dine muskler til det yderste med intensiv syretræning i graciøse øvelse-serier i en konstant pulserende bevægelse.

Stretch & Relax:
Gode, effektive stræk, der får pulsen ned og gør det lettere for kroppen efter dagens udfordringer at blive parat til i morgen.


Tabata:
Særdeles effektiv cirkeltræning, der med garanti sætter pulsen og muskelstyrken på overarbejde.

Tabata Puls:
En 45 minutters konditionstime, hvor stepbræt og vægtskiver indgår som redskab. Enklte, men hårde øvelser af forskellig intensitet blandes for at træne konditionen på bedste vis.

HIT:
Højintens intervaltræning, der giver stort udbytte på få minutter.

Cirkeltræning:
Et komplet træningspas, hvor man skifter mellem øvelser, som kombinerer styrke og kondition i forskellige tidsintervaller og i et uendelig antal variationer. Der findes lette og svære alternativer til øvelserne, så alle kan få maksimalt ud af træningspasset.

Natural Movement StrengthTraining:
Introduktion til naturlig styrke- og bevægelighedstræning, der garanteret giver energi, styrke og smil på læben.

Coretræning:
Træning, der udfordrer og styrker dit kropskorset, primært ryg- og mavemusklerne.

Funktionel træning:
Et pas, der træner styrke, balance, stabilitet og smidighed. Fokus ligger på at styrke kroppens svage led, så du kan præstere bedre i hverdagen og i din træning.

TRX
Kombineret styrke- og kredsløbstræning i et gult selesystem, hvor du bruger tyngdekraften og din egen kropsvægt som modstand. Særdeles effektiv træning! Kommer til at indgå som smagsprøve i cirkeltræning.

DanceAerobics:
Et fartfyldt konditionspas i form af dansebaseret aerobics, hvor vi arbejder os igennem tre koreografier med trinkombinationer, som samles til sidst.

Step & Styrke:
Et kombineret konditions- og styrkepas med enkle trinkombinationer på stepbræt, krydret med styrkeøvelser.

Beach Volley:
Alle kan være med, når vi giver bolden op på stranden. Det faktum, at vi spiller i sand, gør træningen endnu mere effektiv. Du træner eksplosivitet, kondition - og lattermuskler.

Mountainbike:
Begyndertur på de knoppede dæk, der bringer dig ud i områdets smukke natur.

Water Aerobics:
Sjov vandtræning, hvor du får pulsen helt op pga. vandmodstand. Du får også styrket både ryg og mave og arbejdet med din smidighed.

Vandretur til Samariákløften:
Heldagstur til Kretas mest berømte kløft i De Hvide Bjerge, hvor vi vandrer gennem det smukke forårslandskab. Vi kører ud til bjergene i bus og sejler tilbage til hotellet. Morgenmaden spiser vi på vej derud, og frokosten indtager vi i havnen, mens vi venter på båden hjem. Husk gode travesko og en vanddunk. Og måske en lille snack. 

Læs mere om vandreturen her

Hvad koster det at komme med til Kreta, og hvordan gør du? Læs mere her

I FORMs Energy Camp på Kreta arrangeres i samarbejde med Apollo. 


Sådan får du succes med dit løb

Måske er du interesseret i...