Så fedt har det været på I FORMs tidligere Energy Camps

Og derfor skal du tage med, når vi rejser til Rhodos 22.-29. oktober på Energy Camp #3

31. maj 2017 af Iform

Hvad skal du i oktober? Fryse i den danske efterårskulde eller med en tur sydpå til en uge med træning, sol og godt selskab? Valget er ikke så svært, hvis du spørger os. Det er tredje gang, vi tager på Energy Camp i sportens og velværets tegn, og det plejer at være en ret fantastisk uge.
I FORMs chefredaktør Sara har lavet en dagbog fra den sidste Energy Camp-tur. Her kan du se billeder fra en fantastisk uge med sjove og udfordrende træningshold, glade deltagere og velvære og sundhed i højsædet. Det er lige til at få rejsekriller af!

Meld dig til Energy Camp på Rhodos LIGE HER.

Se billeder af, hvor lækkert vi skal bo.

Men du behøver ikke kun at tage Saras ord for, hvor fedt det bliver den 22.-29. oktober, når vi igen tager på Energy Camp – denne gang til Rhodos. Deltagerne på vores sidste tur kunne nemlig heller ikke få armene ned.
“Det har været den bedste rejse, jeg har været på meget længe. Jeg har dyrket yoga og styrket min krop både indvendigt og udvendigt – og jeg har endda også prøvet ting, som ligger ganske langt udenfor min comfort zone. Det har været rigtig fedt,” siger Patricia fra Norge, som deltog i Energy Camp på Kreta i foråret.

Du kan sagtens rejse alene

Du kan uden problemer få en fantastisk tur, hvis du beslutter dig for at tilmelde dig rejsen alene. På Energy Camp #1 var der flere deltagere, som tog afsted helt solo.
“Det er første gang, jeg rejser alene, og jeg er superglad for, at jeg er taget med. Det har været en stor udfordring for mig at tage afsted, men jeg er så glad for, at jeg tog den. Man kan vælge det sociale til, og man kan vælge at være alene, og det passer mig så godt," siger Anne Kathrine, som deltog i Energy Camp #1 til Kreta.

Hør Anne Kathrine fortælle, hvorfor hun er glad for, at hun tog med på turen:

Hvis du som Anne Kathrine overvejer at melde dig til alene, har vi kun ét råd: Gør det bare. Der er masser af søde mennesker at træne og hygge sig med – fra vores inspirerende trænere til de andre søde gæster, som alle kommer for at have en god uge ved havet med træning, selvforkælelse og hyggelige stunder. Der er både tid til at være sammen med andre og plads til at være alene, når det passer dig.

Energy Camp #1: Mountainbike-holdet på vej ud for at brænde krudt af i den smukke natur.

Holdtræning i bølgerne er muligvis den mest fantastiske måde at dyrke motion på nogensinde.

Det kan blive svært at vende tilbage til et almindeligt fitnesslokale efter en tur på Energy Camp. Udsigten er vanedannende!

Vi har verdens sødeste og dygtigste trænere med.

Fart over feltet. På Energy Camp kan alle deltage, uanset træningsniveau.

Sund og lækker mad – hver dag på ferien. Mmm!

Tag din veninde, storebror, kollega eller mor med. Eller kom alene – det er der også plads til.

Kom med på Energy Camp til Rhodos i oktober. Du vil ikke fortryde det.

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...