Mød I FORMs nye chefredaktør

Sara Møller Christensen indtog førersædet på I FORM 1. marts, så du har ikke mødt hende i bladet endnu. Til gengæld kan du møde hende face to face på I FORMs Energy Camp på Kreta fra den 22. april og på Mallorca fra 1. september. Læs 3 hurtige spørgsmål, der bl.a. afslører, hvad hun glæder sig mest til på turene.

20. marts 2017 af I FORM

Hvem er du?

Jeg hedder Sara, er 32 år og ny chefredaktør på I FORM. Jeg kan også afsløre, at jeg er single, træningsfreak, uddannet journalist og landpige, der er blevet (lidt for) glad for at bo i byen. Jeg elsker at leve livet fuldt ud og er typen, der går all in, uanset om der er tale om et projekt på jobbet, et nyt træningsmål, en temafest eller en tv-serie.

Hvad er dit forhold til træning?

Jeg spillede håndbold, indtil jeg flyttede til en ny by efter min studietid. I flere år derefter lavede jeg ikke en dyt ud over at løbe tre kilometer hver anden måned, når min dårlige samvittighed blev for stor. Det ændrede sig, da jeg for tre år siden medvirkede i en artikel, hvor en personlig træner skulle få mig i form på en måned. Jeg blev dybt afhængig af den følelse, det gav i kroppen, og al den ekstra energi, som jeg fik foræret. Siden har jeg besøgt mit fitnesscenter fire-fem gange om ugen. Jeg er især glad for styrketræning og spinning, som jeg kan dyrke, selvom jeg har et knæ, der ikke helt vil, som jeg vil.

Tag med I FORM på energy camp - sådan!


Hvad glæder du dig mest til på I FORMs energy camps?

Jeg har været på træningsferie flere gange, og det er en af de fedeste måder at holde fri på. For nogle lyder det måske ikke som "fri" at træne flere timer om dagen, men det er, fordi de ikke har prøvet det! Man bliver simpelthen tanket op med så meget energi, selvværd og velvære, at kroppen kan køre på det i månedsvis bagefter. Og helt konkret glæder jeg mig allermest til at springe i en kold pool efter en varm gang træning. Ahhhh! Er det ikke snart 22. april? 

Har du brug for flere gode grunde til at tage med på energy camp? Så får du 5 her.

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...