Jeg har min skridttæller i lommen, fordi jeg synes det ser dumt ud at gå rundt med den, så alle kan se det.

Så kører vi!

17. november 2009 af I FORM

16. november 2009


"Tro det eller ej, jeg skal blogge om sundhed og vægttab", skrev jeg på min Facebook-profil i sidste uge, da vi offentliggjorde artiklen "Ny blog om sundhed og vægttab" . "Noget for alle os pizza-elskere?" jokede en af mine venner. Sjovt, men ikke desto mindre berettiget (selvom jeg desværre må skuffe ham i denne omgang – sådan en blog bliver det altså ikke.)

Men i min vens ironi ligger en god pointe. For på mange måder lever jeg totalt usundt, med sene og uregelmæssige madvaner, for lidt motion og en masse andet som er forkert, når man vil leve sundt og ha’ en slank figur.

Men nu skal det ændres! Mit mål med bloggen er, med hjælp fra Ida og forhåbentlig jer læsere, at finde en balance, der fungerer for mig – og at I også skal blive motiveret til at gøre det samme.

Men inden man bestemmer sig for at gå videre, tror jeg det er vigtigt lige at stoppe op og fundere over, hvad man har gjort forkert tidligere. Hvorfor har man egentlig taget de ekstra kilo på?

For mig personligt, er det min ikke-så-sunde-livsstil der går hånd i hånd med min mangel på tålmodighed. Når jeg tager beslutningen om at tabe mig, vil jeg se resultater LIGE NU OG HER. Hvis jeg ikke får det, taber jeg gejsten.

Det betyder, at det, der har virket for mig tidligere er, at spise meget lidt eller ingenting overhovedet og dermed få hurtigt vægttab.

Jeg behøver vel ikke at fortælle, at det ikke holder i længden og det er vigtigt at understrege, at det virkelig ikke er sundt (læs f.eks. "Faste og skrappe kure går hårdt ud over kroppen").

Ida siger, at små ændringer er den hurtigste og mest direkte vej til et vellykket vægttab. Alt for drastiske ændringer er svære at følge og umulige at holde i længden…

Balance, tålmodighed og små skridt skal være mine nye mantraer. Som de første nye og gode vaner vil jeg fremover 1) komme over 10.000 skridt om dagen med min nye skridttæller 2) holde mig fra slik alle dage undtagen lørdag. (Antal skridt i bloggen vil for resten være gårsdagens, eftersom jeg skriver blog om dagen. På det tidspunkt er det jo ikke blevet til så mange endnu..)

I boksen til højre kan I se, om jeg når mine skridt. Her vil jeg også skrive, hvis jeg en dag har proppet mig med noget unødvendigt eller skippet træningen - og hvorfor.

Ida synes, det er fint, at jeg har købt en skridttæller, for det har tydeligt vist sig, at mennesker, der bruger en skridttæller går mere og er mere motiverede. Hun siger også, at jeg egentlig skal gå mindst 12.000 skridt om dagen og helst mere, for at tabe mig. Men jeg har valgt at sætte mit første mål på 10.000. Ikke fordi jeg ikke kan gå 12.000 skridt om dagen, men fordi jeg har problemer med at komme op på 10.000 og fortsat kæmper med at nå derop.

Jeg har bestemt mig for, ikke vil veje mig – endnu. Jeg vil først komme i gang og være på rette vej. Så vil jeg veje mig og sætte mig et mål med vægttabet. Min erfaring siger, at hvis jeg først begynder at veje mig, bliver jeg stresset og vil tabe mig så hurtigt som muligt…

Hvordan er det med vægttab? Fungerer I som mig, eller har I andre teorier om hvorfor man ikke bare holder sig til alle de sunde kostråd vi bliver bombarderet med hver dag?

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...