Sund vægt

Proteiner og mad med et lavt glykemisk indeks er vejen til en slank krop. Verdens største kostundersøgelse beviser det.

Slank uden at tælle kalorier

NYHED: Proteiner og grove kulhydrater gør dig slank uden sult. Verdens største kostundersøgelse beviser det!

Hvad vil du helst: Spise mindre, end du har lyst til, og tælle kalorier resten af dit liv? Eller spise dig mæt hver dag i proteiner og kulhydrater af den type, der holder dit blodsukker stabilt - uden at have noget loft over kalorierne?

Den perfekte kombination

Vælger du løsning 2, har du god grund til at glæde dig, for det er den mest effektive, hvis du vil tabe dig eller holde en sund vægt: Nemlig en kost med fokus på mad med et højt proteinindhold som fx fisk, kød og bønner - og såkaldt lav-glykæmiske kulhydrater som fuldkorn, grøntsager og frugt, der ikke sender blodsukkeret på dramatiske rutcheture på samme måde som hvidt brød, hvid pasta og hvide ris og andre meget forarbejdede kulhydrat-kilder.

Verdens største undersøgelse

Kombinationen af mange proteiner og lavglykæmiske kulhydrater er den klare vinder i verdens hidtil største kostundersøgelse, Diogenes, hvis resultater blev offentliggjort netop i nat d. 24/11 2010 i det anerkendte lægevidenskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine.

772 familier fra otte europæiske lande, i alt 938 voksne og 827 børn, deltog i undersøgelsen, der blev styret af lektor ph.d. Thomas Meinert Larsen og institutleder, professor, dr. med. Arne Astrup fra LIFE, Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

Slankeforløb

Forsøget løb over et halvt år. I de første otte uger blev alle de overvægtige voksne i undersøgelsen (mindst én pr. familie) sat på en 8 ugers intensiv slankekur på 800 kcal om dagen. I gennemsnit tabte de sig 11 kilo. Derefter skulle de og familien i et halvt år følge en af fem kosttyper.

De voksne, der spiste mange proteiner og mad med lavt GI, var i stand til at opretholde deres vægttab, og samtidig tabte deres overvægtige børn sig spontant uden at gå på slankekur. De spiste bare den samme mad som forældrene, og mens hele 46 pct. af dem var overvægtige før forsøget, galdt det kun 39 pct. efter det halve år.

De voksne, der spiste "omvendt", dvs. få proteiner og højt GI, tog derimod i gennemsnit 1,67 kilo på, og endnu flere af deres børn blev overvægtige, selv om familierne fik hjælp af diætister under hele forsøgsperioden.

Læs mere om undersøgelsen, her.

Undersøgelsen bekræfter I FORM

Resultaterne bakker på fornem vis op om de spisemønstre, som vi i årevis har anbefalet i bladet I FORM og her på iform.dk. De bekræfter, at ganske få, intelligente og realistiske ændringer i ens kostvaner kan påvirke vægten markant.

Måske lyder en forskel på ca. 2 kilo mellem vinderkuren og taberkuren ikke af så meget. Men i følge professor Arne Astrup skal man huske på, at de to kilo var resultatet af blot et halvt år. På et år kunne forskellen let blive til 4-5 kilo. I dette tilfælde består forskellen i,at man med den ene slags kost er i stand til at holde vægten eller tabe sig yderligere efter et større vægttab - og med den anden tager hele 2 kg på i løbet af det første halve år, til trods for, at alle i forsøget fik hjælp fra diætister og gik til hyppig kontrol, forklarer han.

Undersøgelsen beviser også, at man ved at vælge de rigtige madvarer gør det meget lettere for sig selv at blive mæt for færre kalorier og dermed får nemmere ved at tabe sig og holde vægten, uden at hjernen konstant skal holde kalorieregnskab, fortæller Thomas Meinert Larsen.

Blodsukkeret har stor betydning for vægten

Samtidig cementerer de nye data, at blodsukkeret har stor betydning for folks evne til at tabe sig og holde vægten. Bevisbyrden burde være stor nok til at lukke munden på de sundhedseksperter herhjemme og i udlandet, der hårdnakket afviser, at blodsukkeret skulle have nogen relevans for vægttab. Bare 5 points forskel i GI (glykemisk indeks), hvilket ikke er ret meget, ser ud til at have effekt, i gennemsnit 0,95 kilo mellem dem, der spiste lavglykæmisk og højglykæmisk, så længe de også spiser mange proteiner.

Vi ved, at både lavglykæmisk kost og en kost med mange proteiner har en slankeeffekt hver for sig, og de forstærker hinandens virkning, når de kombineres, fortæller professor Arne Astrup. Undersøgelsen tyder på, at de to fokuspunkter bidrager nogenlunde lige meget til det gode resultat.

Kritik af de officielle kostråd

Undersøgelsen understreger også, at de nuværende officielle kostråd ikke er nogen god løsning for mennesker, der vil tabe sig eller holde vægten efter et vægttab. Tværtimod risikerer man at tage på, hvis man følger dem.

Den gruppe, der fulgte de officielle kostråd, tog næsten lige så meget på som den gruppe, der slap dårligst fra forsøget, nemlig dem, der spiste mad med kun lidt protein og højt GI. I snit tog de halvandet kilo på.

Der burde være to sæt kostråd: For normalvægtige, aktive mennesker kan de nuværende kostråd godt fungere, men vil man tabe sig eller holde vægten efter at have tabt sig, gælder det om at spise mere protein og i højere grad vælge fiberholdige og grove kulhydratkilder frem for de raffinerede, hvis man vil tabe sig, siger Thomas Meinert Larsen og Arne Astrup.De understreger dog, at vinderkosten på alle måder er sund - også for mennesker, der ikke behøver spekulere over deres vægt.

Proteinkure bedre end fedtkure

Mad med mange proteiner og lavt GI ser ud til at have en vigtig fordel i forhold til de tidligere så populære "fedtkure", som stort set bandlyser kulhydrater, men til gengæld lader folk få lov til at spise fedt i store mængder: Selv om man godt kan tabe sig på sådan en kur, tager langt de fleste hele molevitten på igen, inden der er gået et år.

Det gør de bl.a., fordi kuren er så restriktiv, at den er besværlig at følge gennem længere tid. Men i vores vindergruppe er alle fødevaregrupper i princippet tilladt. Det gælder bare om at vælge de rigtige madvarer. Og åbenbart er det relativt enkelt. I hvert fald var der mindre frafald undervejs i forsøget fra netop den gruppe, fortæller Thomas Meinert Larsen.

Af Karen Lyager HorveDato: 24.11.2010

Hvad er GI?

Det glykæmiske indeks fortæller, hvor meget en fødevare hæver blodsukkeret. Et højt glykæmisk indeks betyder en hurtig blodsukkerstigning, mens et lavt glykæmisk indeks betyder, at kulhydraterne er længe om at blive optaget i blodet. Det er derfor en fordel at spise mad med et lavt GI.

Læs mere om...


I FORM

Mest læste
Quick-fix: Kostplan der trimmer din tajle

Eksklusivt materialeEksklusivt materialeQuick-fix: Kostplan der trimmer din tajle

Bikini-mad: Få en kostplan med mad, der trimmer taljen. ...

Kostplan for bikinimad

Verdens bedste kur: Kostplaner til 4 uger

Eksklusivt materialeEksklusivt materialeVerdens bedste kur: Kostplaner til 4 uger

Prøv selv "Verdens bedste kur" og tab 1 kilo om ugen! ...

Læs mere

Tab 5 kilo fedt på 50 dage

Tab 5 kilo fedt på 50 dage

Følg de 30 effektive kost- og træningsvaner og bliv de ...

Hurra! Lige hvad jeg mangler!

Is for 100 kcal

Is for 100 kcal

Let’s face it: Is er bare ikke særlig sundt - men det ...

100 kcal - velbekomme

Verdens bedste kur

Verdens bedste kur

EKSKLUSIVT hos I FORM: Den gør dig både mæt og sund og ...

Christian Bitz og Arne Astrup står bag

Nyeste
Hjælp dit barn mod overvægt

Hjælp dit barn mod overvægt

Giv børnene grundlaget for gode og sunde madvaner, ...

8 tips

Verdens bedste kur

Verdens bedste kur

EKSKLUSIVT PÅ IFORM.dk: Christian Bitz og Arne Astrup ...

Læs mere

Farvel mavedelle

Farvel mavedelle

EKSKLUSIVT: Om 8 uger er mavedellen væk! Gør som I FORMs ...

Læs mere

Anbefaling
Kickstart forbrændingen

Kickstart forbrændingen

Vil du smide et kilo eller to, kan du med fordel ...

Få 10 råd, der rykker!

Kan jeg forbrænde fedt ét sted på kroppen?

Kan jeg forbrænde fedt ét sted på kroppen?

Kan jeg forbrænde fedt ét sted på kroppen?

Læs mere

Nyhedsbrev


Malins blog

Holder vægten?

Styrketræning

1 minut = flad mave

Sunde supper

Snup en opskrift

Smid fedtet

IFORMs Kostdagbog

I FORM Overblik

Træning
Løb
Styrketræning
Kalorieforbrænding
Kondition
Træningsformer
Motivation
Kost og træning
Personligt træningsprogram
Kost
Sunde opskrifter
Kost og sundhed
Sund vægt
Nyt om kost
Økologi
Spørgsmål om kost
Personligt slankeprogram
Velvære
Spa
Stress
Ferie
Sex
Parforhold og singleliv
Massage
Meditation
Test dig selv
Afslør fedtfordeling
Beregn din halvmaraton-tid
Beregn dine interval-tider
Beregn dit hvile-stofskifte
Dagens marsbar
Er det dig eller jobbet?
Er dit blodsukker stabilt?
Er du afhængig af nikotin?
Er du en god date?
Er du en god date 2?
Er du en god date 3?
Er du en stress-spiser?
Er du for tyk? (BMI-tjek)
Er du god nok til sex?
Er du god til at holde ferie?
Er du jaloux?
Er du klar til maraton?
Er du konfliktsky?
Er du mentalt stærk?
Er du sjov?
Er du stresset?
Find din træningspuls
Forbrænd julemaden med juleaktiviteter
Forbrænd påskens kalorier
Får du for meget salt?
Får du jern nok?
Får du kalk nok?
Får du nok søvn?
Får du rigtig hjerneføde?
Har du dårlig kredsløb?
Har du præstationsangst?
Har du stærkt immunforsvar?
Hvad forbrænder min træning?
Hvad ved du om sex?
Hvilken personlighed har du?
Hvor fed er jeg om 6 måneder?
Hvor mange kcal har jeg brug for?
Hvor meget protein har du brug for?
Hvor meget stress er du udsat for?
Lever du i nuet?
Mål din kondition
Regn din belønning ud
Se din kostprofil
Skal du skifte job?
Spiser du sundt?
Spiser du varieret nok?
Står du i vejen for dig selv?
Taler I samme sprog?
Test din fitness-personlighed
Test din slanke-personlighed
Test din styrke
Test dit kondital - Coopertest.
Tilfreds med din krop?
Trøstespiser du?