Økologiske fakta

En gang spiste vi bare. Så gik de bevidste over til biodynamiske grønsager. Og nu er økologiske fødevarer i stigende mængder ved at lægge sig til rette på hylder, i grøntafdelinger, i kølediske og hjemme i køkkenerne. Indkøb af økologiske varer er blevet den almindelige forbrugers forsøg på at undgå kemikalier i maden og i naturen.

Det betyder økologi

Økologi betyder at holde hus. Ordet har rødder i det græske sprog og fortæller, at landmanden holder hus med næringsstoffer, han bruger på sine marker. På den måde bevarer han sit landbrug i miljø-balance.

Når landmanden høster sine afgrøder, vil en stor mængde at markens næringsstoffer forsvinde. For at bevare mængden af næringsstoffer så intakt som muligt, vil den økologiske landmand holde dyr, der står for gødningsleverancen, og dyrke afgrøder, der giver næring til jorden - fx ærter, bønner og kløver.

For nogle er begrebet forbundet med en romantisk forestilling om gode gamle dage. Men økologiske landbrug er faktisk moderne landbrug. De bekender sig blot til andre metoder baseret på både ny og gammel viden.

Det vigtigste er at dyrke jorden og holde dyrene i balance med naturen, og Danmark er noget af et foregangsland, når det gælder økologiske fødevarer. Interessen stiger stadig, og det gør den også i resten af verden.

Økologisk mad - så sundt er det

Økologisk mælk giver flere proteiner end almindelig mælk.

Ifølge en undersøgelse fra Statens Mejeriforsøg er der forskel på økologisk mælk og almindelig mælk.

Økologisk mælk byder på mere renprotein, som er proteiner med ernæringsmæssig værdi for mennesker. Den giver også flere C-vitaminer og den flerumættede fedtsyre linolensyre. Linolensyre menes bl.a. at kunne forebygge hjerte-kar-sygdomme.

Samtidig er indholdet af enkeltumættede fedtsyrer lavere. Enkeltumættede fedtsyrer er dem, vi især får fra margarine, smør, ost, kød og mælkeprodukter. Ikke fordi de byder på flest fedtsyrer, men fordi vi spiser meget af netop de produkter.

Undersøgelsen fra Statens Mejeriforsøg kritiseres dog af nogle for bl.a. at være for lille til at drage konklusioner af. Men vejen fra ko til bord er med sikkerhed forskellig for de to slags mælk.

De økologiske malkekøer skal, modsat de traditionelle malkekøer, have adgang til daglig motion og naturligt dagslys. Af foderet skal mindst 85 pct. være økologisk. Fra koen for første gang får økologisk foder, går der minimum 30 dage, før den leverer økologisk mælk.

Hele vejen fra koen til supermarkedet holdes økologisk mælk skarpt adskilt fra almindelig mælk. Undervejs bliver den økologiske mælk pasteuriseret ligesom almindelig mælk. Pasteurisering er en varmebehandling, som uskadeliggør sygdomsfremkaldende bakterier.

Men økologisk mælk er ikke homogeniseret. Så fedtpartiklerne er ikke slået i stykker og ses tydeligt i det naturlige flødelag på toppen af let- og sødmælk.

Økologiske grønsager indeholder flere kostfibre

Økologiske grønsager dyrkes uden brug af kunstgødning og sprøjtemidler. Først det tredje år efter omlægningen til økologisk brug må afgrøderne sælges som økologiske varer. Økologiske marker gødes med fx husdyrgødning og kompost, for den gødningsform holder jorden forsynet med regnorme og bakterier. De sørger for, at jorden er luftig og fyldt med næring til planterne.

Når man bruger husdyrgødning, undgår man, at der siver store mængder nitrat ned i grundvandet. Landmanden holder insekter og sygdomme væk ved at dyrke forskellige planter på marken hvert år. Denne metode kaldes varieret sædskifte, og den klarer ubudne gæster, fordi de trives bedst i bestemte afgrøder.

Eventuelle skadedyr fjerner man mekanisk eller biologisk, og ukrudt bekæmpes mekanisk ved fx lugning. Når grønsagerne ender på middagsbordet, indeholder de generelt flere C-vitaminer og kostfibre, mindre nitrat og vand og ingen sprøjtegifte.

Derudover er der nok et højere indhold af såkaldt sekundære stoffer, som måske virker som antioxidanter og bl.a. beskytter kroppen mod kræft. Indholdet af karoten og B1-vitamin er dog mindre.

Økologiske grønsager indeholder flere næringsstoffer

Økologiske grønsager indeholder muligvis flere næringsstoffer, men ingen undersøgelser viser, om merprisen opvejes. Økologisk korn dyrkes efter samme principper som grønsager og indeholder mere renprotein med ernæringsmæssig værdi for mennesker og mindre gluten.

Økologisk kød svinder ikke så meget

Om økologisk kød byder på mere næring end en traditionel bøf, ved man ikke. Men blodprøver fra levende økologiske svin indeholder flere mineraler, vitaminer og mere linolensyre. Desuden indeholder økologisk kød mindre vand og svinder ikke så meget ved tilberedning. Den økologiske bøf har helt sikkert siddet på et mindre stresset dyr, som har set dagslyset og har græsset fredeligt i sommerhalvåret.

Dyrene spiser et foder, hvoraf mindst 75 pct. er økologisk dyrket. For køer, får og geder skal hele 85 pct. af foderet dog være økologisk. Foderet må heller ikke være tilsat fx lægemidler, konserveringsstoffer og farvestoffer.

Som hovedregel skal kalve, lam, grise og fjerkræ have levet hele deres liv på økologisk facon, før de kan kalde sig økologiske. Andre dyr, som ikke er vokset op efter de økologiske principper, skal leve mindst et år på økologisk vis, før kødet må kaldes økologisk.

Statens røde Ø er forbrugernes garanti

Er en vare mærket med statens røde Ø, er den med garanti økologisk.
Landbrug, slagterier, mejerier og butikker bliver kontrolleret af staten. Overholdes de ikke reglerne, bliver den økologiske tilladelse inddraget.

Regler og kontrol med økologiske landbrug er strengere end for almindelige landbrug. For tiden findes der ingen EU-regler for kød- og mælkeprodukter. Indtil de kommer, gælder kun de nationale regler, som i Danmark styres af flere forskellige direktorater. Men reglerne for dyrkning af de økologiske grønsager er ens for alle landene i hele EU.

Ø-mærket er ikke en garanti for, at en vare er dansk produceret, for varen kan godt stamme fra udlandet. Bærer en udenlandsk vare Ø'et, er det garanteret, at varen i hjemlandet er produceret efter samme skrappe regler, som danske økologiske varer er underlagt.

Men for at få det røde stempel skal varen være pakket og kontrolleret i Danmark. Der findes økologiske varer på markedet, der ikke bærer det røde Ø. De er både pakket og produceret i udlandet, men her er man nødt til at stole på, at forretningen sælger varer, som er økologiske.

Selv om man af al magt bestræber sig på det, er det ikke altid muligt helt at undgå tilsætningsstoffer i de økologiske produkter. Men reglerne er stramme, og kun 16 pct. af de stoffer, som står på den danske Positivliste, er tilladt i økologiske varer.Fx er citronsyre og fortykningsmidlet pektin nødvendige af tekniske årsager. Det sidste bliver bl.a. brugt i økologisk frugtgrød.

Men det er ikke i økologiens ånd at tilsætte farvestoffer, smagsforstærkere eller kemisk fremstillede aromastoffer til økologiske varer.

Det betyder "biodynamisk"

Biodynamiske grønsager var forløberne for økologien, som vi kender den i dag. Biodynamik er læren om den almene livsvirksomhed. Når det handler om dyrkning, betyder det, at der ikke gøres brug af kunstgødning.

Godkendte Ø-mærker

Uanset hvilket ø-mærke du støder på under dine indkøb, er det stort set de samme regler, der er fulgt. Der er forskellige mærker fra forskellige lande, men alle økologiske producenter skal dokumentere økologisk produktion over for myndighederne. Derfor kan du være så godt som sikker på, at økologiske varer også er økologiske.

Mærkerne kan fx være:
Det danske røde Ø-mærke
Det svenske KRAV
Det hollandske EKO

Økologiske dyr skal have frisk luft

Det er ikke kun dyrenes foder, der skal være økologisk, for at landmanden må sælge sine varer som økologiske. Dyrene skal desuden have frisk luft, motion og dagslys, så de får tilfredsstillet deres naturlige behov.

Økologisk korn kan indeholde ufarlige svampe

Modsat traditionelt landbrug må økologisk landbrug ikke bruge frø, der er bejdsede. Bejdsning vil sige, at frøene er blandet med pulvergiftstoffer, der virker ligesom sprøjtemidler, og som klæber fast til frøene.

Man bejdser frø for at bekæmpe skadedyr og svampe. Når frøene ikke bejdes, kan kornet angribes af meldrøjesvamp, som i middelalderen var en hyppig årsag til sygdomme. I dag er den ikke et problem - heller ikke i økologisk mel.

Naturlige vitaminer fra økologisk juice

Den økologiske appelsinjuice indeholder sjældent andet end naturlige vitaminer. Det er tilladt at tilsætte kunstigt C-vitamin, men det sker som regel kun i almindelig juice for at forlænge juicens holdbarhed.

Økologisk juice er udelukkende produceret af økologiske appelsiner, dyrket uden brug af sprøjtemidler. I stedet er appelsinerne gødet med husdyr- gødning, kompost og luget på manuel vis.

Hovedparten af appelsinerne kommer fra Sicilien, og her sprøjter bønderne de økologiske appelsiner med en særlig koral-alge-kalk. Det lukker porerne i appelsinskallen og gør det dermed sværere for insekter at angribe frugten.

Foruden Italien er Israel og Spanien også store producenter af de økologiske appelsiner. Alle lande bliver kontrolleret af IFOMA, der er den internationale økologiske organisation.

Øko-druer må ikke prale

Vin, lavet på økologiske druer, må i følge EU's vinregler ikke sælges i butikkerne under betegnelsen økologisk vin. Nogle producenter gør det alligevel, men oftest står der bare, at druerne er økologisk dyrket.

Grunden til, at vinen ikke må kaldes økologisk, er, at de økologiske vinbønder bruger de samme tilsætningsstoffer, fx sulfitter og svovl, og de samme tekniske hjælpestoffer, som i traditionelt dyrket vin.

Dog tilstræber vinavlere at bruge så få tilsætningsstoffer som muligt. Svovl kan ikke helt undgås, da det bl.a. er med til at hæmme væksten af bakterier og hindrer iltning af vinen. Mange avlere skærer dog ned på mængden af svovl i det omfang, de kan. Men er man overfølsom overfor svovl, er selv øko-vinens små mængder farlige.

Af Anne Mette Futtrup • Dato: 14.4.2010