Først var det kun på japanske restauranter, man drak te til maden. Så blev det også almindeligt på andre asiatiske restauranter, og nu har rigtig mange hippe vestlige restauranter og cafeer taget tetrenden til sig. Mange har ligefrem et tekort, så kunderne kan danne sig et overblik over udvalget, ligesom de har haft deres sommeliers på tekursus. Internationale stjernekokke anbefaler rooibos til røde bøffer, mens darjeeling diskret fremhæver smagen i fisk. Fjerkræ og skaldyr svinger godt sammen med formosa oolong, og måltidet rundes af med en kop keemun, der fint matcher desserter som tiramisu og crème brûlée.
Der er også andre fordele ved at vælge te frem for vin. Alle sorte og grønne teer indeholder nemlig et højt niveau af antioxidanter, der nedsætter kroppens ældningsprocesser. Og vælger du for eksempel pu-erh-te, sætter du oven i købet fut i forbrændingen. Undersøgelser viser nemlig, at pu-erh hæver fedtforbrændingen, og i et forsøg på Hopital St. Antoine i Paris fandt man, at tre kopper puerh om dagen i 30 dage fik fedtprocenten i blodet til at falde 13 procent hos forsøgspersonerne. Pu-erh bliver i modsætning til al anden te bedre, jo længere tid den lagres - nøjagtig ligesom vin.
DET MENER I FORMs EKSPERTER
Luise Neimann Kloster, Bromatolog:
Både grøn og sort te er sunde pga. af deres høje indhold af antioxidanter. Pas dog på med at drikke for meget te til maden, da koffein virker hæmmende på optagelsen af en række næringsstoff er, fx B1-vitamin, zink, magnesium og jern. Der er dog mindre koffein i grøn te og intet i urtete og rød te, så man går ikke helt galt i byen ved at holde sig til dem og kun vælge sort te en gang imellem.
Per Brændgaard Mikkelsen, Ernæringskonsulent:
Te til maden er helt klart en sund tendens - især hvis det er på bekostning af alkohol. Eneste minus er, at te hæmmer optagelsen af jern. Det er dog næppe et problem, hvis man kun drikker te til ét måltid pr. dag og ellers spiser sundt og varieret. Rødvin har i øvrigt samme virkning på jernoptagelsen.
Spiser næsten intet og dyrker motion... Men tager på?
4. feb - 11:57 | Sund vægt
Hvorfor får jeg kvalme når jeg træner ?
8. feb - 12:03 | Styrketræning
28. dec - 19:40 | Kost og træning
usikker på vægt og kost (15 årige pige)
7. feb - 16:09 | Sund vægt
28. dec - 19:40 | Kost og træning
13. jan - 07:00 | Styrketræning
17. jan - 22:40 | Sund vægt
18. jan - 10:21 | Løb
Hvis du vil tabe dig, er der al mulig grund til at skrue ...
Så meget skal du spise af følgende madvarer for at dække ...
Det bliver lettere at beskytte sig mod blodpropper. Ny ...