Sidder du ned? For nu vender vi op og ned på, hvad du hidtil har troet om de lovpriste antioxidanter, der både kunne forebygge kræft, styrke immunforsvaret og give os smuk hud. Ny forskning tyder nemlig på, at din krop slet ikke optager antioxidanter fra den kost, du spiser.
Forvirrende, ja, men du skal stadig spise løs af frugt og grønt. Ikke på grund af antioxidanterne, men på grund af vitaminer, mineraler og ikke mindst fibre.
Så sad man lige der og spiste sin mysli med catechinfyldte mørke chokoladestumper toppet op med blåbær proppet med antocyaniner og skyllede det hele ned med grøn te spækket med flavonoider. Og så var der så lige nogle forskere, der smed en bombe: Antioxidanterne er virkningsløse! Nu har vi ellers i flere år forsikret os mod kræft og rynker ved at spise en kost rig på netop antioxidanter.
Jo højere ORAC, jo bedre. Jo flere farver, jo bedre. I det hele taget bare jo flere, jo bedre, for antioxidanterne har haft gudestatus. Også her i dit I FORM. Så har du ligesom vi brugt store summer på dyre, importerede blåbær og kæmpet dig igennem kilovis af bitter kål for at højne dine chancer for at blive oldemor med slag i, så behøver du ikke at føle dig som verdens største idiot. Forskerne har nemlig i årevis haft en teori om, at antioxidanterne kunne mindske vores smerter, nedsætte blodtrykket, give os smuk hud, kurere træningsskader og forebygge snart sagt alle former for kræft.
Nu er der så nogen, der mener, at antioxidanterne er totalt virkningsløse, og hvad skal man så tro ...
Skal du skylle smoothien ud i toilettet, eller skal du stadig gå efter fødevarer spækket med antioxidanter? Vi har spurgt to eksperter til råds og forsøger her at give dig sandheden om antioxidanter anno 2010.
Lars Ove Dragsted er professor ved Københavns Universitet og Danmarks største kapacitet, når det gælder forskning i bioaktive komponenter i frugt og grønt. Ifølge ham er der især et hovedproblem ved antioxidantteorien. Den beror på forskning baseret på reagensglasforsøg og ikke storstilede langvarige forsøg på rigtige levende mennesker. Ifølge Lars Dragsted ryger 99 pct. af antocyaninerne fra for eksempel blåbær uoptagede ud igen.
Martin Kreutzer, ernæringsekspert ved Københavns Universitet, mener ikke, der er belæg for, at antioxidanterne ikke optages. Bl.a. kan man måle carotenoider i øjets nethinde efter indtagelse, hvor de beviseligt beskytter dine øjne. Og på University of Alabama i USA har de lavet forsøg med mennesker, der spiste naturlige plantefenoler fra bær. Forsøgene viste, at antioxidanterne ganske vist er svært optagelige, men at relevante stoffer trods alt optages.
Konklusion: Vi kan dermed konkludere én ting: At udnyttelsen af antioxidanterne er langt mere kompleks end hidtil antaget.
Spiser næsten intet og dyrker motion... Men tager på?
4. feb - 11:57 | Sund vægt
Hvorfor får jeg kvalme når jeg træner ?
8. feb - 12:03 | Styrketræning
28. dec - 19:40 | Kost og træning
usikker på vægt og kost (15 årige pige)
7. feb - 16:09 | Sund vægt
28. dec - 19:40 | Kost og træning
13. jan - 07:00 | Styrketræning
17. jan - 22:40 | Sund vægt
18. jan - 10:21 | Løb
Her har du 9 bud på, hvordan du kan komme igennem dine ...
Skal 2012 være dit stærkeste, sundeste og gladeste år ...
Er du i dårlig form begynder facaden at krakelere efter ...
Mænd - promille på 1,7: Hans interesse for det modsatte ...